Af Lisbeth Thernøe Gilbert
Forfatter: Sarah Skyt Persson, Titel: Sku’ det være en anden gang, Forlag: Lindhardt og Ringhof, 164 sider, Udgivet 2019, Anmeldereksemplar
Sarah Skyt Perssons debutroman Sku´ det være en anden gang er ikke tyk nok til at være en egentlig page-turner, men jeg må sige, at siderne vendte sig selv, da jeg læste den. Det er en meget underholdende roman skrevet i sprog, som gør læsningen let og billedrig.
Romanens hovedperson, Maria, arbejder som kasserer i Sydbank i Herning. Hun startede efter gymnasiet for lige at tjene lidt penge, så hun kunne komme ud at rejse, inden hun skulle begynde at studere, men så kom hun bare aldrig rigtig videre:
“Kunden talte videre, som om han intet hørte, og Maria havde lyst til at forklare, at hun bare er et tandhjul i Sydbanks maskineri, som sætter i gang, når andre trykker start. Hun drejer rundt og rundt og rundt, og sådan har det været de sidste elleve år. Det er det, der reelt stresser hende, at hun ikke formår at flytte sig. Seks måneder i Sydbank, tænkte hun efter gymnasiet, så var der penge nok til en tur til Thailand. Nu er hun enogtredive og har aldrig været i Sydøstasien, og hun har heller ikke taget en videregående uddannelse.”
Maria er altså single, barnløs og uden uddannelse. Hun har godt nok gennem længere tid haft et forhold til bankens afdelingsleder, Jan, men han har kone og børn, som han på ingen måde har tænkt sig at forlade. Handlingen i romanen strækker sig over en uge, hvor Maria, ansporet af at jobbet som kasserer snart forsvinder, prøver at genvinde kontrollen over sit liv. Ved årets julefrokost i banken har hun planlagt at indlede et forhold til sin ugifte kollega, Michael, som i hvert fald på papiret er et godt parti:
“Maria har sat sig i førersædet for sit liv, og hvem ved, om et år kan hun være gravid og gift med Michael, og så mangler hun kun at få styr på karrieren. Hun får lyst til at kaste sig over det projekt med det samme.”
På samme måde skal det kursus i mindfulness, som banken har stillet til rådighed, hjælpe hende til at holde fokus og bevare roen. Hun skal bare trække vejret dybt “iiiiiiiiind” og “puste uuuuuuud”, så kan hun klare alt fra insisterende kunder til morens slet skjulte hentydninger til, om Maria da ikke snart skal have en kæreste.
Om Marias projekt lykkes eller ej, skal jeg ikke afsløre her.
Sarah Skyt Persson. Foto Morten Holtum
Der findes adskillige danske romaner, som handler om ikke mindst unge kvinder, som aldrig rigtig får gang i voksenlivet, men hænger fast i ungdomsjob og singleliv. Jeg synes imidlertid, at Sarah Skyt Perssons roman skiller sig ud, for med dens underfundige humor får den fremstillet, hvordan det forventelige liv måske slet ikke rummer den lykke, som vi kan gå og bilde os ind. Det fremgår i hvert fald, at når noget bliver for oplagt og konformt, så stritter alt på Maria. Fx har hun tidligere boet sammen med en kæreste, men hun gik fra ham, da hans espressomaskine og krav om kun at drikke korrekt brygget kaffe flyttede ind. På samme måde tænder hun ikke på Michael, som ellers er den oplagte og dermed kedelige kandidat til posten som ægtemand, og livet i barndomshjemmet med farens egnsforskning og morens efterlysning af svigersøn og børnebørn bliver beskrevet med en sådan humor, at man aner, at det ikke er noget at stræbe efter:
“I en periode var moren vild med Rosendahl Grand Cru, og så var det Kähler, men det endte efter sagen med jubilæumsvasen, og nu er hun gået over til Royal Copenhagen. Det skal være dansk design, har hun forklaret Maria, for det passer til køkkenets nordiske look. … Moren flytter skinken over på skærebrættet og fortæller om et interview, hun har læst i Alt for damerne, hvor Joan Ørting forklarede, hvordan man finder en partner. Det var noget med at åbne sig for kærligheden, og det er ikke, fordi moren generelt synes, at Joan Ørting er en, man bør lytte til, men lige i det her tilfælde var der noget om snakken. Ifølge Ørting skulle man betragte sig selv som en blomst, og hvis man lukkede kronbladene, fløj bierne forbi. Der var en række råd til, hvordan man bedst signalerer, at man er åben, fortsætter moren, og Maria holder op med at høre efter.”
Som barn satte Maria kiler ind i al kedsomheden. Hun lod sig med vilje smitte med lus, og når de stærkt indremissionske bedsteforældre var på besøg, og der derfor ikke måtte tales om nisser, var nisser selvfølgelig det eneste, Maria kunne tænke på:
“Nisserne hoppede rundt i hendes hoved, de dansede og sang og spiste og grinede og spiste risengrød, og hun forsøgte at koncentrere sig om kagen på tallerkenen. Ét ord om nisser, så var der ingen julegaver, havde moren sagt.”
Men den slags kiler er det ikke muligt at sætte ind, når man er voksen. Det er tydeligt med beskrivelse af den jul, hvor farfaren inviterede vennen Bent med til juleaften. Han spildte på den fine juledug, spiste risalamande uden sit gebis og underbyggede i det hele taget ikke det korrekte, pæne liv i villaen.
“Faren tændte lysene og dæmpede det i loftet, og Bent sagde, han ikke var vant til at komme så fornemme steder. Juleaften er noget særligt, svarede moren og bad folk tage plads. Bent sad allerede, han rakte ud efter flasken med rødvin og fyldte glasset. Et par dråber trillede ned ad ydersiden og ramte den hvide dug. Moren stirrede på pletten. Anden er økologisk, sagde hun, og Bent svarede, at den sikkert smagte fint alligevel.”
Bent blev sendt hjem i en taxa så hurtigt, som de kunne komme afsted med det – og han blev ikke inviteret igen. Som voksen har Maria altså ikke andet valg end det pæne familieliv, og så har hun “valgt” slet ikke at vælge – og det er som bekendt også en slags valg!
Jeg kan kun anbefale romanen Sku´ det være en anden gang. Det er et både rammende og tankevækkende portræt af den moderne kvinde, og så kan jeg utroligt godt lide humoren i romanen. Alene sammenstødet mellem den økonomisk og kulturelt fremadstormende, provinsby Herning, som efter Boxen planlægger at bygge en svævebane på den flade jyske hede, og den stillestående hovedperson synes jeg giver en god effekt. Desuden rummer romanen en varm tone, som gjorde, at jeg nød selskabet. Sku´ det være, at du skriver en roman igen en anden gang, Sarah Skyt Persson, så ja tak, jeg vil meget gerne læse mere fra din pen.