Titel: Unge Mungo
Forfatter: Douglas Stuart Forlag: Politikkens Forlag
Sidetal: 420 Udgivelsesdato: 31/8-2022 Bogen er modtaget som anmeldereksemplar
Forfatteren til “Shuggie Bain” leverer på ny en formidabel læseoplevelse
Var du vild med “Shuggie Bain”? Så vil du elske “Unge Mungo”! Douglas Stuart har formået at skrive en særdeles vellykket to’er om 90’ernes Glasgow, hvor homoseksualitet absolut var tabu, og en mand skulle kunne slås for sig selv og sin familie.
“Unge Mungo” er ikke en efterfølger til “Shuggie Bain”, personerne er ikke gengangere, men bogen foregår i de samme miljøer i arbejderklassens Glasgow og berører en del af de samme problemstillinger, såsom svigt, fraværende forældre, alkoholmisbrug, seksualitet og kærlighed. -Og så er Stuarts fremragende skrivestil kun blevet endnu bedre.
Mungo er helt en helt særlig dreng i en verden, der ikke er klar til ham
Mungo er opkaldt efter byens skytsengel (i folkemunde “Sankt Mungo”). Umiddelbart har navnet ikke bragt ham det store held i livet. Mungos far er død for mange år siden og hans mor har siden kastet sin kærlighed på alkoholen og i store perioder været fuldstændig fraværende i sine børns liv. Mungos storebror Hamish er berygtet i hele byen for sine voldshandlinger, helst mod katolikkerne, hvilket efterlader Mungo tilbage med sin omsorgsfulde storesøster Jodie.
Mungo er en helt særlig dreng. På trods af sine 15 år interesserer han sig ikke for piger, han ønsker ikke at slås og han taler aldrig ondt om sin fraværende mor.
Da han en dag møder den jævnaldrende James forelsker drengene sig trods alle odds. De unge mænd må holde deres kærlighed hemmelig, for ikke nok med at de er homoseksuelle, så er Mungo protestant og James katolik, hvilket om muligt er endnu værre.
Da forholdet bliver kendt, beslutter Mungos mor at gøre ham til en mand. Hun sender ham derfor på fisketur med to mænd, hun netop har mødt til et AA-møde. Fisketuren viser sig dog at blive frygtelig og skæbnesvanger for Mungo.
Hård og livsbekræftende
“Unge Mungo” er på samme tid både en ekstremt barsk, men også smuk bog. Der er ikke meget positivisme at spore i Mungos liv, men pludselig kommer der alligevel et lys i mørket i form af James. Selvom kærligheden er umulig omstændighederne taget i betragtning, kommer der pludseligt et håb ind i hverdagen.
Bogen er rig på miljø- og personbeskrivelser. Man kan simpelthen fornemme håbløsheden helt ind i knoglerne, og selvom alvoren og problemerne er dominerende i romanen, så er der alligevel nogle stærke personligheder, som forsøger at få noget mere ud af livet.
En helt fantastisk, velskrevet roman, som indeholder så meget både på og mellem linjerne.
Titel; Je M ‘appelle Agneta Forfatter: Emma Hamberg Forlag: Forlaget Aronsen Sidetal: 400
Udgivelsesdato 2/7 2022
Anmeldereksemplar
Når livet bliver for almindeligt – Tag til Provence
Hvis du mangler en skøn, humoristisk og varm sommerroman til din ferie, så vil jeg anbefale dig at læse “Je M ‘appelle Agneta”. Bogen er skrevet af svenske Emma Hamberg, som er en erfaren forfatter. Romanen er allerede solgt i over 100.000 eksemplarer i Sverige, og er nomineret til “Årets bog”. Emma Hamberg har allerede besluttet, at der kommer en 2-er, hvilket jeg personligt mener må være verdens bedste idé.
Agneta bor i Sverige sammen med sin mand Magnus. Hun lever et helt almindeligt liv, men har svært ved at finde meningen med det hele efter at børnene er fløjet fra reden. Magnus har besluttet, at de skal leve sundt, så kyllingeskind og sukker er forbudt i hjemmet, hvilket gør at Agneta må gemme rødvin og ost under sengen, som hun kan nyde i smug.
Magnus svømmer og cykler, mens Agneta ser serier og går i et med tapetet. Både hjemme og på arbejdet. Hun betegner sig selv som værende usynlig. En dag opdager Agneta en annonce i avisen. I den står, at en ældre dreng behøver hjælp til madlavning, rengøring og at sidde på en bar hver fredag klokken 17. Agneta er fristet, men hvad med hendes liv i Sverige? Og hvad hvis annoncen er falsk?
En aften tager Magnus hende på fersk gerning i at drikke rødvin og spise ost i sengen. I dette øjeblik beslutter Agneta sig. Hun tager afsted. Til Saint Carelle i Provence. I Frankrig venter der ikke Agneta en dreng, som skal have hjælp, men en ældre, dement mand, som bor i et kloster og har en penisformet swimmingpool. Agneta er chokeret, men beslutter sig for at blive i to uger. Hvad Agneta ikke ved er, at turen til Provence vil ændre hende for altid, og hun vil opdage sider af sig selv, hun ikke vidste eksisterede.
En bog fyldt med humor, kærlighed og varme
“Je M ‘appelle Agneta” er en hjertevarm roman, som på humoristisk vis beskriver, hvorledes livet nemt kan blive for almindeligt, og at det er nemt at falde ind i hverdagens trommerum. Agneta lever et liv, hun faktisk ikke ønsker med en mand, som har modsatrettede interesser end hende selv. Hun tvinges ind i en dagligdag, hvor hun skal spise kold grød til aftensmad og leve efter sin mands ønske, selvom hun egentlig hellere vil drikke vin, spise ost og se serier i sengen. Hun er gået i stå i livet, og har svært ved at finde sit eget ståsted i livet. Men så gør Agneta noget, som mange nok drømmer om. Hun rejser. Væk fra det hele. Hun begynder at leve. I takt med, at hun finder sig til rette i Frankrig opdager Agneta sider af sig selv, som hun ikke troede hun havde. Hun opdager hengemte drifter, hun dansker, spiser hvad hun vil og finder sig selv.
Agneta er en fantastisk person, som langsomt åbner sig op i takt med at romanen læses. Emma Hamberg skriver med humor og troværdighed, og som læser sidder man ofte tilbage med et stort smil på læben. Bogens vækker nok lidt genkendelighed for mange, og hvem drømmer ikke om engang imellem om at rejse ud i verden uden at vide, hvad der vil ske? At tage et opgør med livet.
“Je M ‘appelle Agneta” er en fortælling om at give slip, tage chancer og leve livet hver dag. Den er livsbekræftende, fantastisk og meget let at fordøje. Samtidig indeholder den under alt det sjove også lidt mere alvorlige temaer, som sætter bogens handling lidt i perspektiv.
Jeg synes personligt at denne roman er helt fantastisk. Og jeg kan ikke andet end at anbefale den. Læs, læs, læs!
En bog om indfødte amerikanere i et moderne perspektiv
Har du nogensinde læst en bog om de indfødte amerikanere, som i dag fortsat lever i reservater i særligt det nordlige Amerika? Det havde jeg ikke. Faktisk var den verden fuldstændig ukendt for mig, da jeg startede læsningen af Firekeepers Datter. Jeg undrede mig også over titlen. Hvorfor var den ikke helt oversat? Jeg fandt ud af, at “Firekeeper” både er en titel, som dækker over at “holde bålet i live til ære for de afdøde”, men at det i bogen også er et eftertragtet efternavn på hovedpersonens fader og dennes familie. Så blev jeg så klog.
Næste spørgsmål i rækken lød så, hvad kunne jeg forvente mig af denne bog? At den har et særdeles flot, anderledes og indbydende cover hersker der ingen tvivl om, men jeg vidste på ingen måder, hvilken anderledes, spændende og fuldstændig fantastisk verden, der åbenbarede sig for mig allerede efter de første par kapitler.
Forfatter Angeline Boulley har skrevet denne bog, da hun mener, at der er for få bøger om indfødte amerikanere i et moderne perspektiv. Hun kommer selv fra Sugar Island, Michigan og formidler således hendes egen historie i en fiktiv form, naturligvis tilsat en masse drama. Som læsere bliver vi inviteret indenfor i et univers, som på mange måder er velkendt, men hvor der hersker helt særlige regler og normer, der binder de små samfund i samfundet sammen.
En thriller med en helt særlig hovedperson
Daunis Fontaine har opgivet sin store drøm om at komme på college og spille ishockey. Særlige, alvorlige familie-omstændigheder tvinger hende i stedet til at blive boende i hjembyen, hvor hun kan være tæt på sin moder og bedstemoder. Daunis er intelligent, men er opfyldt af en rodløshed, som gør, at hun har svært ved at finde fodfæst i livet. Hun er nemlig kun halv indfødt, og kan således ikke søge om medlemskab af den stamme hendes far tilhørte. Accepten af skulle blive på det lokale college, bliver lidt mere udholdelig, da byens ishockeyhold får en ny spiller, den flotte, hemmelighedsfulde Jamie. Efter Jamies ankomst til byen sker mystiske ting i reservatet, og lokalområdet rystes snart af et mord. Et mord som Daunis er vidne til, og som får store konsekvenser for hende.
Daunis kontaktes af FBI, som vil samarbejde med hende om at komme til bunds i en sag om dødbringende og afhængighedsskabende stoffer, som distribueres i reservatet. Daunis tvinges nu til at tage stilling til, hvilken side hun er på, og om reservatet vil bestå, hvis alle hemmelighederne kommer frem.
Spænding til sidste side
Firekeepers datter er en helt særlig, intens og spændende fortælling. Den er meget anderledes end alt andet, jeg hidtil har læst, og jeg havde virkelig svært ved at lægge bogen fra mig. I starten forvirres jeg en smule af de indianske ord, som bruges lidt i flæng, og som nogle gange forklares og andre gange ikke. Her ville en ordliste i starten have været virkelig godt, for en som mig, der gerne vil have det hele med. Ret hurtigt hvirvles man dog ind i handlingen, opslugt af Daunis’ historie, de indfødte amerikaneres traditioner og ikke mindst af den tempofyldte fortælling. Så bliver betydningen af de ord, man som læser ikke forstår sekundær.
Dette er en bog, som ikke slipper dig, når sidste side er læst. Jeg har været inde og læse meget mere omkring nutidens indfødte i USA, da jeg faktisk var lidt rystet over, at min viden på området var så begrænset. I bogen problematiseres det, at stammerådende har så stor magt, at det ikke er alle alvorlige sager, som straffes i reservaterne. Sidst i bogen beskrives det, hvordan 84% af indfødte kvinder har oplevet vold i løbet af deres liv og at hele 56% har oplevet seksuel vold. Stammerådene og stammepolitiet står over USA’s føderale lovgivning, og man kan som indfødt ikke regne med, at alle bliver straffet retfærdigt.
Daunis er en helt fantastisk hovedperson, og en god repræsentant for både indfødte og ikke indfødte. Bogen rummer udover et spændende plot også enormt vigtige temaer som: Identitet, tab og retfærdighed. Det er en indførelse til en helt anden verden, og en fortælling om de ceremonier, traditioner, miljøer og kulturelle begivenheder som er en indgroet del af det at være indfødt amerikaner.
Jeg kan ikke sige så meget andet end, at denne bog skal læses.
Forfatter: Lize Spit Titel: Jeg er her ikke Forlag: Gutkind Forlag Sidetal: 495 sider Udgivelsesdato: 18/5 2022 Anmeldereksemplar
En bog om psykisk sygdom
Dette er bog, som næsten gør dig tom for ord og tager vejret fra dig. Det er en bog om psykisk sygdom, og hvordan man som pårørende oplever sin nærmeste ændre karakter fra den ene dag til den anden.
Forfatter Lise Spit har tidligere udgivet “Det smelter”, som vandt flere priser og lå øverst på den belgiske bestsellerliste i et år. “Jeg er her ikke” er hendes 2. Roman, og mit bud er, at den også kommer til at gøre sig særdeles bemærket i litteraturens verden.
Hvordan skal pårørende reagere?
Leonie (Leo) og Simon har været kærester i 10 år. De er forbundet på en måde, som de færreste forstår, knyttet sammen af tabet af deres mødre og en kompliceret barndom. De har meget få venner, men til gengæld har de hinanden, hvilket har været mere end rigeligt for dem.
En sen nattetime kommer Simon hjem fra byen. Han virker forandret og har svært ved at falde til ro. Ydermere har han fået en tatovering, og med denne et nyt mål og projekt fra fremtiden. Leo prøver at leve videre som hidtil, men langsomt falder det liv og den Simon hun kendte så godt fra hinanden, og Leo fanges i spændingsfeltet imellem sin loyalitet til Simon og hendes behov for også at leve videre.
Dette er en helt særlig roman, som på alle måder kommer ind under huden på dig. Lize Spit tilegner bogen til alle pårørende til mennesker med en psykisk sygdom, fordi fokus ofte er på den syge, mens mennesker tæt på bliver overladt til sig selv.
Lize Spit er uddannet manuskriptforfatter og hendes evne til at skabe filmiske scener på skrift træder tydeligt frem i bogen, og gør handlingen ekstremt levende. På første side starter en nedtælling til, fornemmer man hurtigt, et klimaks. Denne nedtælling fortsætter ind til sidste side, men i de mellemliggende kapitler hører vi om hele Leo og Simons liv både før, under og efter den skæbnesvangre nat, hvor Simon kommer forandret hjem. Alt er ekstremt velskrevet, barsk og til slut så spændende, at man stopper med at trække vejret.
Kan kærligheden overvinde alt?
Dette er en bog om ubetinget kærlighed, psykisk sygdom, svigt og ikke mindst om at finde sig selv på ny i en forandret verden, hvor alt det man troede var ens faste holdpunkt i tilværelsen, pludselig rives væk, for aldrig mere at blive det samme igen. Undervejs krydser Leo nogle grænser, som for mange virker fuldstændig utænkelige, men ikke desto mindre vidner om stor kærlighed og ekstrem sårbarhed.
Jeg kan ikke sige så meget andet end, at alle bør læse denne fantastiske roman. Den er fuldstændig eminent.
Kender I de små fine perler af bøger, som sætter et helt særligt aftryk efterfølgende? Dem som er uden de helt store armbevægelser, og hvor spændingskurven egentlig er konstant flad, men alligevel rammer på en helt særlig måde? Sådan en bog er “Langsomt lukker jeg døren”.
Forfatter Linda Olsson har tidligere skrevet “Astid og Veronika”, samt flere andre romaner, men personligt er det mit første bekendtskab med hendes forfatterskab, og jeg var derfor meget i tvivl om, hvad der ventede mig.
Et brev til sin elskede
Bogen er bygget op som et brev, skrevet af kvinden Helga til sin mand Peter. Langsomt, som bogens handling skrider frem, får læseren et indblik i, hvad hvad der er på spil for Helga, og hvad hendes hensigt med brevet er. Sideløbende med Helgas beretning nedskriver manden Joseph sine tanker, hvori han også fortæller om sit møde med Helga, og hans følelser for hende. To sårede sjæle der forsøger at finde en mening med livet.
Helga har besluttet sig for at forlade sit hus og tage på en rejse. Det liv hun kendte blev ødelagt, og trøsten har hun derfor fundet på Hamilton Beach, hvor hun de sidste 7 år har kigget ud over havet. I mødet med den yngre Wills får hun modet til at se smerten i øjnene og tage på en rejse tilbage til fortiden. For at komme videre med sit liv, skriver hun derfor et følelesladet, men nødvendigt brev.
Langsomt lukker Helga døren til det liv, som ikke længere er. Til den ulykkelige situation hun er havnet i. Hun bruger sin fortid til at finde en mening med nutiden, samt en grundt til at fortsætte livet på trods af voldsomme og uventede livsomstændigheder.
En bog om at finde sig selv
Dette er en bog om at finde sig finde sig selv og acceptere, samt leve med de reaktioner, der følger når det værst tænkelige rammer. Som beskrevet er dette en bog, som bliver siddende i bevidstheden. Den er helt særlig, følsom og fin i sin helhed, og selvom tempoet ikke er højt, så kan man ikke lade vær’ med at fortsætte rejsen sammen med Helga.
Er du til rørende, smukke og følsomme romaner, som går lige i hjertet, så vil jeg helt sikkert anbefale bogen. Jeg er simpelthen så glad for at have læst den, selvom den adskiller sig en del fra mange af de romaner, jeg normalt læser.
Forfatter: Natasha Lester Titel: Huset på Rivieraen Forlag: Alpha Forlag Sidetal: 492 Udgivet : 18. Januar 2022
En roman som forbinder fortid og nutid
Når det kommer til historiske romaner, så har jeg de sidste par år haft to yndlingsforfattere. Den ene er naturligvis Kristin Hannah, som jeg tit roser til skyerne herinde, og den anden er Natasha Lester, som også har en helt særlig, rørende skrivestil. “Huset på Rivieraen” er mit tredje bekendtskab med Lesters forfatterskab, og tidligere anmeldelser af hendes bøger kan naturligvis findes på min IG profil og på min Facebook side.
Som i sine foregående romaner er der også i “Huset på Rivieraen” to tidsspor at følge, og handlingen skifter undervejs mellem disse. I det ene spor foregår handlingen i Paris fra 1939-1944. Her følger vi den unge kvinde Eliane Dufort, som læser på kunstakademiet, samt arbejder på “Louvre” da tyskerne besætter Paris. Herefter bliver Elianes opgave at kategorisere de franske kunstskatte, som tyskerne er i færd med at stjæle. Hun forstår udmærket tysk, og begynder langsomt at give de informationer hun får videre til modstandsbevægelsen.
I det andet tidsspor centreres handlingen om Den Franske Riviera i 2015. Her prøver den australske modeekspert Remy at få sit liv tilbage efter en frygtelig ulykke, som har ramt hende. Til hendes store overraskelse opdager hun en liste over kunstværker, som blev stjålet af tyskerne under 2. Verdenskrig. På den liste finder hun et maleri, der hang på hendes børneværelse i Australien, da hun var barn. Hun begynder derfor at grave efter sandheden om sin familie.
Virkelige begivenheder som inspiration
Romanen er baseret på virkelige begivenheder og sætter fokus på nogle af de helte, som under krigen satte deres liv på spil for at beskytte kunsten. Gørings katalog over kunstværker eksisterede i virkeligheden, ligesom flere af bogens personer. Dette gør læsningen endnu mere interessant, selvom fortællingen også er tilføjet megen fiktion i den hensigt at gøre den underholdende. I min optik er Natasha Lester eminent til at koble historien sammen og binde en fin sløjfe på de to tidsspor som indgår i romanen. -For naturligvis hører de sammen til slut.
Udover det historiske perspektiv i bogen, så kan man være sikker på, at når man læser Lesters bøger, så kommer man heller ikke uden om en kærlighedshistorie eller to, så det er en god ide at finde lommetørklæderne frem fra starten af. Det er simpelthen umuligt ikke at blive rørt undervejs. Personligt er jeg mest interesseret i det historiske aspekt af bogen, men Lester formår alligevel at trække en kynisk realist, som jeg selv ind i kærlighedsfortællingerne også.
Hvis du endnu ikke har læst Natasha Lesters tidligere udgivelser på dansk: “Den franske fotograf” og “Den hemmelige arv”, og hvis dit hjerte, ligesom mit eget, banker for historiske romaner, som på fantastisk vis omhandler tiden før, under og efter 2. Verdenskrig, så vil jeg helt sikkert anbefale hendes bøger. Selvom store dele af hendes bøger, som nævnt, er fiktion, så formår hun alligevel at trække tråde til heltemodige og faktiske begivenheder under krigen, som for mange danskere nok er ukendte.
Jeg må altså endnu engang overgive mig til Lesters evne til at formidle både historiske, følsomme og spændende fortællinger på, og giver derfor bogen:
Forfatter: Geir Gulliksen, Titel: Den jeg skulle blive, Forlag: Gutkind Forlag, 254 sider, Udgivet februar 2021, Anmeldereksemplar
Den jeg skulle blive er en yderst veldrejet, til tider humoristisk og meget relevant roman. Umiddelbart er det en rigtig manderoman, for den er skrevet af en mand, jeg-fortælleren er en mand og den fokuserer målrettet på mandens besvær med at finde sig til rette i en moderne verden, hvor køn og kønsroller ikke længere er entydige. Men er den også skrevet til mænd? Skrevet for at give mandlige læsere noget af spejle sig i? Tja, det syntes jeg gennem den første halvdel af romanen, men efter endt læsning er jeg ikke længere så sikker.
Forfatter: Hiromi Kawakami, Titel: Nakanos genbrugsbutik, Oversat fra japansk af Mette Holm, Forlag: C & K Forlag, 256 sider, Udgivet august 2020, Anmeldereksemplar
Sprogduer kurrer:
Nakanos genbrugsbutik
læs, læs, læs – igen!
Værs’go – 5 stavelse, 7 stavelser, 5 stavelser, i nutid og med et element af natur – eller med andre ord et japansk haikudigt. Kort og præcist – og så kunne denne anmeldelse jo egentligt godt slutte her!
Og så alligevel – Hiromi Kawakamis nye roman, Nakanos genbrugsbutik, er simpelthen for god en læseoplevelse til, at jeg kan modstå fristelsen til – i bedste vestlig ordrig stil – at give den nogle flere ord med på vejen.
Allerede på første side erfarede jeg, at Nakanos genbrugsbutik ER ganske nøgternt og registrerende fortalt – helt i overensstemmelse med et haikudigt og megen japansk litteratur i øvrigt. Det er en fortællekultur, som har en helt særlig evne til at berette enkelt og konkret – og så alligevel med et underfundigt glimt i øjet og ofte med stof til eftertanke. Umiddelbart kan det lyde, som en kølig skrivestil, men på forunderlig vis fornemmer man altid megen varme og fortrolighed mellem karaktererne i japanske romaner – og således også her. Det er en fremmed sprogtone, og dog så charmerende ligetil, at det er svært ikke at føle sig inviteret indenfor.
Forfatter: Elena Ferrante, Titel: Voksnes løgnagtige liv, Originaltitel (italiensk): La vita bugiarda degli adulti, Forlag: C&K Forlag, 420 sider, Udgivet september 2020, Anmeldereksemplar
Jeg læste Voksnes løgnagtigeliv på to dage og vendte siderne så hurtigt, at jeg, efter at have slugt den sidste side, sad tilbage med en fornemmelse af at have afspillet en af de der tændstikmænd-tegneserier, som vi lavede som børn. Her er der imidlertid ikke tale om en tændstiktynd mand, som tager sin hat af og på, men en pige som, for øjnene af mig, forvandler sig fra en spinkel teenager til en ung kvinde med former – og det former i både fysisk og åndelig forstand. Det er en medrivende og ganske genkendelig proces, som Elena Ferrante her giver liv med sit portræt af den napolitanske pige, Giovanna.
Forfatter: Kjell Westö, Titel: Tritonus – en skærgårdsfortælling, Originaltitel (finlandssvensk): Tritonus, Forlag: Gutkind Forlag, 414 sider, Udgivet august 2020, Anmeldereksemplar
Kjell Westös nye roman, Tritonus, er virtuost godt skrevet og mesterligt orkestreret. Ja, det er oplagte ord til at beskrive en roman, som i høj grad bruger ikke mindst den klassiske musik som ledetråd, men ikke desto mindre er det rammende udtrykt, for skønt romanen spiller på mange strenge, ender den med at fremstå som et samlet lydrige. Samtidig emmer romanen af en langsom melankoli og eftertænksomhed, som finder genklang i de musikstykker af navnlig Sibelius og Mahler, som der jævnligt refereres til. Dette giver fortællingen en tyngde, som gør, at den smyger sig ind i det storladne finske landskab, hvor den foregår.
Forfatter: Celeste Ng, Titel: Alt det jeg aldrig fortalte dig, Originaltitel (engelsk): Everything I never told you, Forlag: Hr. Ferdinand, 300 sider, Udgivet juni 2020, Anmeldereksemplar
For et par år siden læste jeg Celeste Ng’s roman “Små påsatte brande” – som er en fængende historie om to meget forskellige familier, der bliver infiltreret i hinandens liv. På godt og ondt. Den roman blev en bestseller (ja, læs også den!) og er filmatiseret til en serie Little fires everywhere med Reese Whiterspoon som instruktør og den ene hovedrolleindehaver. Se traileren her.
Og nu er så Celeste Ng’s debutroman fra 2014 blevet oversat til dansk: Alt det jeg aldrig fortalte dig.
Den handler om Lydia, en 16-årig ung kvinde, datter af Marilyn og James Lee (som er søn af kinesiske immigranter), og hendes bror Nathan (Nath) og lillesøster Hannah.
De bor i en forstad til Ohio, og romanen starter med, at Lydia er forsvundet og senere findes druknet i den lokale sø. Herefter fortælles familiens historie om, hvordan det gik så galt. Og det er virkelig en trist og spændende historie på samme tid. På et tidspunkt i læsningen (ca 1/3-del inde i læsningen) blev bogen til en decideret page turner, hvor jeg blev nødt til at læse videre for at vide, hvad der ville ske. Så er du advaret, hvis du går i gang med den – den er ikke til at slippe igen 🙂
Forfatter: Matias Faldbakken, Titel: Vi er fem, Originaltitel (norsk): Vi er fem, Forlag: Gutkind, 214 sider, Udgivet 2020, Læst som e-bog
Hvis du kunne se mig nu, kære læser, ville du se, at jeg hopper op og ned af bare iver efter, at Matias Faldbakken skal få den Nordisk Råds Litteraturpris, som han er nomineret til. For ja, i sin nyeste roman, Vi er fem, skriver han en fængslende historie så flydende, at jeg var på fra første procent (jeg har læst den som e-bog).
Vi er fem foregår i den lille norske bygd, Råset, og handler om Tormod og hans familie, som består af hustruen, Siv, og børnene, Alf og Helene. Men hov, det er jo kun fire! Hvem er den femte? Bogen hedder jo Vi er fem? Er det efternøleren, som Tormod og børnene så brændende ønsker sig, men som Siv nægter at lægge krop til? Eller hunden, Snusken, som bliver familiens erstatningsbarn? Eller er det den klump ler, som Tormod så omhyggeligt plejer og børnene leger med ude i værkstedet?
Eller er det …
Forfatter: Michael Frank, Titel: Den fabelagtige familien Frank, Originaltitel (engelsk): The Mighty Franks, Forlag: Lindhardt og Ringhof, 364 sider, Udgivet 2018
Hold da op, hvor har jeg nydt at læse erindringsromanen, Den fabelagtige familien Frank. Heri fortæller Michael Frank om sin familie og ikke mindst om familiens evige omdrejningspunkt, nemlig faster Harriet, eller faster Hank, som de ynder at kalde hende. Harriet Frank Jr. var i 1950erne og 60erne en respekteret og succesfuld filmmanuskriptforfatter.
Forfatter: Alex Michaelides, Titel: Den tavse patient, Originaltitel (engelsk): The Silent Patient, Forlag: Hr. Ferdinand, 392 sider, Udgivet februar 2020, Anmeldereksemplar
Græsk mytologi, kunst, psykoterapi og barndomstraumer er ingredienserne i denne blandede cocktail af en spændingsroman.
Jeg skal forsøge at skrive en anmeldelse uden risiko for spoiler alert – det kan være svært, da historien tager noget af et tvist og overrasker læseren i sin grublen over “hvem der gjorde det”.
Først til selve plottet:
Alicia Berenson er en anerkendt kunstmaler, gift med en kendt modefotograf, Gabriel, der elsker hende overalt på jorden. De lever et overskudsliv i deres store hus midt i London, men alligevel bliver Gabriel fundet død en aften – antageligt skudt af Alicia, da alle spor peger på hende.
Problemet er dog, at hun fra den aften ikke har mælet et ord. Og dermed heller ikke har kunnet forsvare sig selv eller fortælle sin version.
Forfatter: Jonas Hassen Khemiri, Titel: Farklausulen, Originaltitel (svensk): Pappaklausulen, Forlag: Gyldendal, 345 sider, Udgivet 2019
Farklausulen var for mig virkelig årets læseoverraskelse i 2019. Da jeg spottede den på bibliotekets nyhedshylde, havde jeg ikke hørt om den, hvilket jeg ellers ofte har, når der kommer nye bøger fra et forlag som Gyldendal.
Farklausulen. Det tog mig et par øjeblikke at finde ud af, hvor jeg skulle dele ordet. Fark-lausulen, Farklau-sulen… nåå, Far-klausulen. På grund af det udenlandsk klingende forfatternavn var jeg faktisk først i tvivl om, romanen overhovedet var på dansk. Men det er den, og den er forrygende godt skrevet (oversat fra svensk).
Forfatter: Colson Whitehead, Titel: Drengene fra Nickel, Originaltitel (engelsk): The Nickel Boys, Forlag: Politikens Forlag, 270 sider, Udgivet januar 2020, Anmeldereksemplar
Drengene fra Nickel er historien om drengen Elwood Curtis, der vokser op i 1960’ernes USA – nærmere bestemt sydstaterne, som dengang var stærkt præget af loven om raceadskillelse. Det betød, at der fx var busser og offentlige toiletter for hhv. sorte og hvide amerikanere, og den sorte del af befolkningen (efterkommere af slaver) ikke måtte blande sig med den hvide del af befolkningen.
Disse love var dog stærkt under pres fra Borgerrettighedsbevægelsen, der startede i 1950’erne med Martin Luther King i spidsen.
Forfatter: Chloe Benjamin, Titel: De udødelige, Originaltitel (engelsk): The Immortalists, Forlag: Politikens Forlag, 342 sider, Udgivet på dansk i 2019, Anmeldereksemplar fra forlaget.
“De udødelige” er fortællingen om de fire søskende, Simon, Klara, Daniel og Varya Gold og deres liv fra 1969 og fire årtier frem. De er af en jødisk familie, og de bor med deres forældre i New York, hvor faderen har et skrædderi. En sommerdag i 1969 går de fire søskende hen til en synsk kvinde, som ifølge et rygte kan spå om fremtiden. Hun kan forudsige, om man får et godt eller dårligt liv. Hun kan endda sige, hvornår man vil dø. De fire børn tænker ikke videre over konsekvensen ved at vide dette, og drevet af deres nysgerrighed og kedsomhed i den varme lejlighed går de hen til den synske kvinde.
En efter en bliver de inviteret inden for i lejligheden, og de får alle en dato. Men ingen af dem har hørt, hvad de andre har talt med kvinden om, og mødet markerer en slags vendepunkt i deres liv. For uanset om de tror på kvindens udsagn eller ej, så bliver de påvirket af det. (mere…)
Forfatter: Liane Moriarty, Titel: Et fængslende møde, Originaltitel (engelsk): Nine Perfect Strangers, Forlag: Hr. Ferdinand, 477 sider, Udgivet på dansk i 2019, Anmeldereksemplar fra forlaget
Hvis du kunne lide den prisvindende serie “Big Little Lies” på HBO, så kan du godt glæde dig til denne roman af samme forfatter. I “Et fængslende møde” tager forfatteren Frances Welty til wellness-centeret Tranquillum House – nærmest som en slags flugt og efter anbefaling af en veninde. Frances er ramt af overgangsalder – med dertilhørende hedeture – hun er lige blevet svigtet og snydt af en mand, og hendes karriere er for nedadgående. Så nu har hun tilmeldt sig et healende tidages-ophold og håber, at hun kan få vendt den dårlige spiral i sit liv. Hun havde godtnok undret sig over, at centeret havde fået så blandede anmeldelser på nettet – lige fra deciderede advarsler til de meget positive “det-har-reddet-mit-liv”. Men hun bliver overbevist af den lækre hjemmeside og sin egen fortvivlelse. Så Frances ankommer til Tranquillum House med et åbent og lettere desperat sind.
Forfatter: Kewin Kwan, Titel: Millionæren fra Singapore, Originaltitel (engelsk): Crazy Rich Asians, Forlag: Hr. Ferdinand, 473 sider, Udgivet på dansk i 2019, Anmeldereksemplar fra forlaget
”Er du sikker?” spurgte Rachel igen og pustede let på sin dampende kop te. De sad ved deres sædvanlige vinduesbord på Tea & Sympathy, og Nick havde netop inviteret hende til at tilbringe sommeren sammen med ham i Asien.
Nicholas Young og Rachel Chu falder for hinanden i New York. Rachel er lykkeligt udvidende om, at Nicholas er en af Asiens rigeste og mest eftertragtede ungkarle, indtil hun vågner op den første dag i sommerferien hos Nicks (som han bliver kaldt) familie i Singapore. Som et vandfald af overraskelser oplever Rachel en verden, hun ikke vidste fandtes.
Selv Rachels velhavende, asiatiske veninde, Peik Lin, og hendes familie, der bor i Singapore, bliver overraskede, da de finder ud af, at der findes et (endnu) højere lag af velhavende asiater, som nærmest lever deres liv i al hemmelighed. En parallelverden ved siden af almindelige mennesker.
Vi møder også den sjove, men knap så flatterende, Cassandra Shang, der går under øgenavnet Radio Asien FM. Tilnavnet har hun fået, fordi hun er utæt som en si, når det kommer til alle slags nyheder om andre mennesker og i særdeleshed, når der er skandaler i de tre klaner: Tsien’erne, Shang’erne og Young’erne, som hele romanen er spundet op omkring.
At læse romanen med Nicholas Young, Rachel Chu og Astrid Leong i hovedrollerne er som at stå på tæer og i åndeløs spænding kigge tryllebundet ind ad nøglehullet til en vanvittig, stenrig verden, hvor almindelige mennesker har svært ved at være med.
Hans hustru brød ind. ”Lad mig bare sige: Vi besøgte Astrids familie for et par år siden. Du kan slet ikke forestille dig, hvor svimlende rige, disse mennesker er, Marie-Hélène. Husene, tjenestefolkene, hele deres livsstil. Det får Arnault-slægten til at ligne bønder. Og hvad mere er, har jeg ladet mig fortælle, at Astrid arver dobbelt – der er en endnu mere kolossal formue på hendes mors side.”
Der bliver strøet om sig med navne på de mest eksklusive designere som var det flormelis på en bryllupskage. Et jetsetliv og en begivenhedsrig fortælling, der har fået mig til både at grine og måbe adskillige gange igennem historiens plot. Jeg er vild med humoren og de maleriske beskrivelser af scenerne, som Rachel, Nick og resten af persongalleriet lever i.
Og det gælder om at have tungen lige i munden for at holde styr på, hvem der er hvem i de store, asiatiske klaners stamtræ, når historien folder sig ud i et potpourri af intriger, kærlighed, dyre privatfly og fabelagtige rigdomme.
Har kusinens mand fået barn ved siden af ægteskabet og været utro i årevis? Hvem har stået bag den døde fisk og alt blodet i Rachels håndtaske? Og kan kærligheden mellem Nick og Rachel overleve, at tæppet bliver trukket væk under Rachel, da hun står ansigt til ansigt med Nicks ophav, de ældre generationers ekskluderende holdning til, hvem Nick må dele livet med, og den ondsindede sladder blandt de unge kvinder i klanerne?
Hun (Rachel, red.) lagde mærke til, at vaskepigerne havde lagt tyndt parfumeret trækpapir mellem alle tøjstykkerne, og hun fjernede dem frustreret – hun ville ikke have noget med herfra. ”Hvad laver du?” Spurgte Nick forbløffet, da han kom ind. ”Hvad ser det ud til? Jeg skrider!” ”Hvad? Hvorfor?” Nick rynkede panden. ”Jeg har fået nok af det her pis! Jeg nægter at være skydeskive for alle de sindssyge kvinder i dit liv!”
Sådan bliver der skruet op for spændingen mange gange. Romanen er så levende beskrevet, at det virker som en kulørt, eventyrlig film, der står indprentet på min nethinde. En ekstra lille finesse er, at bogen er krydret med udtryk på sprog som malaysisk, kantonesisk, hokkien og mandarin. Det føles næsten som at være der selv, og jeg glæder mig til at lade mig tryllebinde af de næste romaner i trilogien. Mine bedste anbefalinger til dig, der søger en oplevelsesrig bog at fordybe dig i.
Forfatter: Tom Rachman, Titel: Den italienske mester, Originaltitel (engelsk): The Italian Teacher, Forlag: Politikens Forlag, 346 sider, Udgivet på dansk i 2019, Anmeldereksemplar fra forlaget
Bear Bavinsky er en amerikansk, verdensberømt kunstmaler, der i 1955 bor i Rom med sin canadiske kone, Natalie, og deres fem-årige søn, Charles, også kaldet Pinch. Her starter historien om Charles Bavinsky, som gennem en stor del af sit liv beundrer sin far, indtil han en dag får øjnene op for farens egentlige karakter.
Pinch ser som barn og ung så meget op til sin fraværende – og karismatiske – far, at han også selv vil være kunstmaler. Hans mor er keramiker, men får ikke meget tid til at lave sin egen kunst, da hun står for al husholdningen samt opdragelsen af Pinch, så den store kunstner, Bear, kan arbejde non-stop i atelieret på sine store, vilde malerier.
En dag er Bear taget til New York. Han kommer aldrig tilbage igen, men gifter sig med en ny kvinde, selvom Pinch i længere tid håber at han kommer tilbage til dem. Som 15-årig begynder han at male med farens efterladte kunstudstyr og bruger lang tid på at lære teknikkerne og udvikle sin stil.
Men et besøg hos faren i hans nye hjem i New York sætter en stopper for det. Han viser faren et billede, han har malet, for at få hans mening. Men Bear Bavinsky er ikke begejstret eller støttende over for sin søns forsøg, og da Pinch kun kan se sin far som en ufejlbar konge på en piedestal, så må det jo være sandheden.
Forfatter: Carolina Setterwall, Titel: Lad os håbe på det bedste, Originaltitel (svensk): Låt oss hoppas på det bästa, Forlag: Hr. Ferdinand, 359 sider, Udgivet på dansk i 2019, Anmeldereksemplar fra forlaget
Jeg var så heldig at blive inviteret med til bloggerarrangement med forfatteren af forlaget (tak for det :-)) – og her fortalte Carolina, at hun gerne “ville være det menneske, der turde at italesætte og vise alle de svære og måske tabubelagte følelser, der også opstår i et menneske, der er i sorg.” Hun mener, at sorg ofte fremstilles som noget smukt og stoisk. Men der er også vrede, misundelse og had. Alle de grimme følelser. Dem vil hun gerne være med til at sætte på dagsordenen, når man taler om sorg. Og det gør hun rigtig godt med sin roman “Lad os håbe på det bedste”. For skrive kan hun også. På trods af emnets tyngde så er der en lethed og naturlighed ved både Carolinas personlighed og sprog. Eller måske er det mere korrekt at sige, at hun virker til at indholde og balancere både tyngden og letheden, så det bliver en smuk og helstøbt harmoni.
Der står ‘roman’ på forsiden af denne bog. Men det er ikke ren fiktion, men derimod Carolinas egen historie om at miste sin kæreste pludseligt og stå alene tilbage med deres lille søn. Det er derfor en meget stærk fortælling, hvor ærligheden og svære følelser mærkes tydeligt under læsningen. Det satte også gang i nogle refleksioner over, hvordan vi som samfund og kultur egentlig tackler sorg og det at miste nogen. Jeg synes, at Carolina Setterwall skriver både smukt og sandt om det, og at hun har noget vigtigt at byde ind med i den sammenhæng.
Fortællingen krydsklipper i starten af bogen mellem 2009, hvor Carolina og Aksel møder hinanden første gang, og til efteråret 2019, hvor hun en morgen finder Aksel livløs i deres seng.
(APRIL 2009)
Og så, pludselig, står du der. Jeg har ikke set dig før, du kan ikke have været med den samme bus som mig. Din ven, som er en af mine bekendte, siger, at han vil præsentere mig for en, der “elsker mig”. Og der står du. Og griner. Høj og ranglet, med et smil som en omvendt trekant. Du smiler ligesom i en gammel cowboyfilm. Skævt og bredt og uforbeholdent.
Carolina fortalte til bloggerarrangementet, at romanen er ét langt brev til Aksel, og at han skulle være hendes ‘du’. Udover at hun beskriver sorgprocessen, dens faser og hendes smerte, så reflekterer hun også meget over ham og deres forhold. Hevet brat ud af deres fælles dagligdag ser hun ham nu i et bredere perspektiv og søger en form for forståelse af den, han var.
(NOVEMBER 2014)
Jeg ville ønske, at vi havde talt mere sammen. Jeg ville ønske, at der ikke var blevet så stille mellem os de sidste par år. Når jeg hører dine forældre fortælle, står du lyslevende for mig. Det føles, som om jeg pludselig ser dig, hele dig, den du var, og den du blev. Det hele giver mere mening nu, hvor alt er for sent. Jeg ville ønske, jeg kunne få en ny chance for at elske dig. Hele dig. Jeg ville ønske, jeg kunne lave vores historie om, være et andet menneske sammen med dig. Et, der stiller flere spørgsmål, som lytter mere, forstår mere, er mere tålmodig. Men det kan jeg ikke. I stedet lytter jeg til de billeder af dig, som jeg aldrig så.
Sidste del af bogen er årene 2015-2016 og dermed i årene efter tabet. Sorgen fylder selvfølgelig stadig, men der sker også en reorientering, og hendes liv med hendes lille søn er i centrum. Hun fortæller hudløst ærligt om, hvor svært og hårdt det er – med søvnløse nætter og at være alene med ansvaret og opdragelsen – og da hendes søn begynder at forstå, at han ikke har en far, skal hun finde en måde at tale med ham om døden.
Der er gået nogle dage siden episoden i vuggestuen. Jeg har været på biblioteket og låne et par bøger om, hvordan man taler med små børn om døden. Jeg har også lånt en om et marsvin, som er gammelt og snart skal dø. Jeg har hørt et radioprogram om emnet i tunnelbanen på vej på arbejde. Jeg har også talt med pædagogerne i vuggestuen og aftalt et møde, hvor vi skal tale om, hvordan vi taler om døden. Mere kan jeg ikke gøre. Så må vi tage det, som det kommer.
“Lad os håbe på det bedste” er en hjerterørende fantastisk fortælling. Jeg har ikke så mange ord (som man heller ikke har, hvis man er sammen med nogen, der har mistet) – jeg er bare berørt på en god måde. Læs denne skønne bog – den er fyldt med kærlighed.
Forfatter: Agnès Martin-Lugand, Titel: Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe, Originaltitel (fransk): Les gens heureux lisent et boivent du café, Forlag: Politikens Forlag, 184 sider, Udgivet (på dansk) 2018, Anmeldereksemplar
Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe er navnet på Dianas bogcafé i Paris. Men problemet er, at Diana er så langt fra lykkelig, som man kan blive, så hun har overladt driften af caféen til sin ven og medejer, Félix, mens hun har murret sig inde i sin lejlighed. Diana har et år forinden mistet sin mand og datter i en trafikulykke, og hun er stadig i chok og dyb sorg. Félix er det eneste menneske, hun kan holde ud, og han kommer hen til hende hver dag og sørger for, at der i det mindste bliver ryddet bare lidt op. Dianas sorg illustreres på en ægte og rørende måde i teksten, fx bruger Diana sin datters shampoo med jordbærduft, når hun er i bad, og hun går rundt i sin mands hættetrøje. Men da Félix begynder at foreslå, at de skal tage ud på en rejse sammen, fordi han synes hun har været i den depressive stemning for længe, begynder Diana at lægge sine egne planer.
Forfatter: Anthony Doerr, Titel: Alt det lys vi ikke ser, Originaltitel (amerikansk): All the Light we Cannot See, Forlag: Politikens Forlag, 558 sider, Udgivet (på dansk) 2017, Vinder af Pulitzerprisen 2015.
Jeg havde set rigtig mange billeder af denne roman og læst anmeldelserne. Den bog var overalt hele sidste år. På alle de sociale medier. Alle talte om den. Men indimellem er det bare som om, at jeg udskyder at læse en bog, som ALLE har læst og taler om. Hvis den er for populær, så er den nok for mainstream. Tænkte jeg. Og så var det også noget med, at den foregik under 2. verdenskrig. Det tiltalte mig heller ikke så meget. Har læst så mange bøger og set så mange film med denne krig som bagtæppe. Så var blevet lidt mæt af det. Jeg havde derfor ikke fået læst ‘Alt det lys vi ikke ser’. Selvom alle talte om den.
Men så stod jeg i boghandleren og skulle have læsestof med på ferie. Et par paperbacks synes jeg kunne egne sig godt. Hvor det ikke gør noget, at de bliver lidt slidte af sand og sol. Jeg fik en god snak om bøger med ekspedienten, som blandt andet foreslog ‘Alt det lys vi ikke ser’. Som siden udgivelseshypen var udkommet i en ferieklar paperback-udgave til 129,95 kr. Han sagde, den var et must read. Virkelig god. Altså, virkelig virkelig god. Så jeg slog til. Tænkte at det var rart at få den læst, når nu alle andre bogentusiaster har læst den.
Forfatter: Françoise Sagan, Titel: Bonjour Tristesse, Originaltitel (fransk): Bonjour Tristesse, Forlag: Gyldendal (Gyldendal Skala), 182 sider, Udgivet (denne udgave) 2016, Originaludgaven udkom i 1954.
Gyldendal har en serie, der hedder Gyldendal Skala. Det er oversat litteratur fra det 20. århundrede, som genudgives i nye, smukke udgaver. Det er litteratur, der er blevet udvalgt til at blive præsenteret for nutiden igen, fordi det – da det i sin tid udkom – måske blev overset, misforstået eller bare gik i glemmebogen. Den idé er jeg vild med! Og jeg købte derfor to af bøgerne i serien, nemlig: Intet gælder af Joan Didion (fra 1970) og Bonjour Tristesse af Françoise Sagan (fra 1954). Jeg havde læst gode anmeldelser af bøgerne, og så var de samtidig trykt i en virkelig lækker kvalitet og med et smukt designet ydre også.
På min ferie til Frankrig her i juli læste jeg derfor passende nok Bonjour Tristesse, og hvilken fantastisk “lille” bog og fortælling.
Forfatter: Jessie Burton, Titel: Min Muse, Originaltitel (engelsk): The Muse, Forlag: Hr. Ferdinand, 414 sider, Udgivet 2018. Anmeldereksemplar
Romanen Min Muse er bygget op om en ramme med to tidsspor – 1936 og 1967 – som efterhånden viser sig at hænge mere og mere sammen. Omdrejningspunktet er et kunstmaleri, der dukker op i offentligheden i 1967 og gør galleristen Mr. Reed meget begejstret, da maleriet er af den berømte spanske kunstmaler Isaac Robles, der omkom i Den Spanske Borgerkrig.
1967: Hovedpersonen Odelle er en ung medarbejder ved Mr. Reeds galleri Skelton i London, og hun forelsker sig i den unge mand Lawrie, der har arvet billedet efter sin mor, og som indvilliger i at billedet bliver brugt i en stor særudstilling om Isaac Robles.
1936: Sideløbende med Odelles historie hører vi om Olive, der med sine forældre, kunsthandler Harold Schloss og Sarah Schloss er rejst fra England for at bosætte sig i en stor faldefærdig finca i en landsby i Sydspanien. Olive maler billeder i smug på sit loftsværelse og undlader også at fortælle sine forældre, at hun er blevet optaget på Slade School of Fine Art, da hun frygter sin fars misbilligelse. Han mener nemlig ikke, at kvinder kan være kunstnere.
De to søskende, Teresa og Isaac, dukker op og tilbyder deres hjælp til den engelske familie, og de bliver begge efterhånden en del af familien og huset. På mange indviklede måder.
Velkommen til Litteraturhjørnet, hvor du kan finde mere end 70 anmeldelser af gode, herlige og interessante bøger.
Bloggen blev skabt af Rikke Fischer i 2017, voksede i fem år med hjælp fra medskribenter og er nu overdraget til Louise Juelskjær Hansen, som ser frem til at dele en masse nye boganmeldelser med jer.
God læselyst!
