apr 27, 2022 | Erindringer og biografier
Af Louise Juelskjær Hansen
Forfatter: Louise Rams
Titel: “En dag med gode hensigter”
Forlag: Byens Forlag
Sidetal: 294
Udkommet:8/4 -2022
Anmeldereksemplar
Når alt ikke er, hvad det ser ud til
Dette er romanen om en barndom, som på overfladen virkede helt almindelig, men som bag lukkede døre var en helt anden. Det er forfatter @louiseariesenrams debutroman, og den er baseret på hendes egne erindringer om en barndom i 80’erne, hvor alt ikke var, hvad det ellers lignede udadtil. En barndom som for Louise har sat sine spor ind i voksenlivet.
Louise vokser i 80’erne op i en lille by i Nordjylland. Hun er familiens yngste, og bor til dagligt sammen med sine storesøstre og forældre, der til dagligt driver en vognmandsforretning, i (hvad der ligner) en helt almindelig familie.
Louise elsker sine forældre, men særligt forholdet til moderen bliver hurtigt konfliktfyldt. Moderen har ikke nok i faderen, og Louise kommer i en ung alder med ud til moderens andre mænd. Moderen udviser ofte en grænseløs adfærd, og fortæller sin datter ting, som man normalt ikke deler med sine børn.
Samtidig er moderen meget omskiftelig i sit humør. Hun græder ofte eller skælder ud, ligesom hun siger ting som: ” “. Nogle gange slår hun, men værst af alt, så føler Louise ikke, at moderen interesserer sig for hende, og hun kæmper igennem livet for moderens anerkendelse og kærlighed.
Som voksen falder Louise pludselig fra hinanden, og det kommer til et opgør med moderen. Det der egentlig skulle være en dag med gode hensigter ender fatalt for Louises fremtidige forhold til moderen.
Gode hensigter er ikke altid nok
Bogen springer i tid undervejs. I en del af kapitlerne er vi tilbage i Louises barndom, hvor det beskrives, hvordan lille Louise kæmper for sin moders opmærksomhed. I andre kapitler er Louise blevet voksen, og vi følger hvorledes påvirkningerne fra barndommen fortsat fylder enormt meget i forfatterens voksne liv.
Louise bærer i sin barndom på enormt mange hemmeligheder, som naturligvis skal fejes ind under gulvtæppet, da ingen i det lille samfund skal få mistanke om, at ikke alt er som det skal være i familien. Barnet Louise oplever en splittelse imellem sine forældre, hvori hun føler sig fanget af moderens opførelse og deres fælles viden. Louise skammer sig over sin moderes behov for opmærksomhed fra andre mænd, hvilket gør, at hun udvikler sig til en meget sårbar og ensom pige.
Bogen fortæller endvidere på rigtig fin vis, at det ikke kun er misbrug af forskellig art, som kan resultere i ar på sjælen hos børn. -At der også er andre former for svigt, som kan påvirke familier, og hvor meget ens barndom egentlig har betydning for de ting, man har med sig i sit voksne liv.
Dette er en rigtig fin fortælling om en skæv mor/datter relation, hvor der ikke lægges fingre imellem undervejs. Meget ærlig bog, som man bliver påvirket af, og som er nem og hurtig at læse. Mit eneste kritikpunkt er, at der er lidt for mange hop frem og tilbage i handlingen, hvor der fortælles om forskellige årstal.
En bog lige fra hjertet, som jeg klart vil anbefale.
⭐⭐⭐⭐/6 stjerner
apr 12, 2022 | Erindringer og biografier
Af Louise Juelskjær Hansen
Forfatter: Heather Morris
Titel: Historier om håb
Forlag: Forlaget Aronsen
Sidetal: 334
Udgivet: Februar 2022
”Hvis man vågner om morgenen, er det en god dag” – Lale Sokolov
Heather Morris, forfatter til bestsellerbøgerne ”Tatovøren fra Auschwitz” og ”Cilkas rejse” har skrevet en ny bog. Denne gang er det en ”non-fiktion” fortælling, som bl.a. går bag om hendes venskab og utallige samtaler med Lale Sokolov, tidligere tatovør i Auschwitz-Birkenau. Samtidig med at fortælle om tilblivelsen af sine tidligere romaner er bogen ligeledes en beretning om dele af Heathers eget liv, hvori hun retter sit fokus mod de erfaringer, hun har gjort sig med at lytte til andre mennesker.
Heather fortæller historier om håb. Det må være bogens hovedbudskab, og således også meget passende i forhold til bogens titel. Hun lytter til overlevere, -mennesker med utrolige, voldsomme og traumatiske oplevelser i bagagen, men som har en ting tilfælles. De overlevede, og besluttede at få det bedste ud af deres liv.
Håbet er det, der selv i de sorteste øjeblikke holder folk i live. Håbet er det sidste, der dør i os. Heather havde inden sit møde med Lale ingen erfaringer med at skrive en bog, og planlagde egentlig at ”Tatovøren fra Auschwitz” skulle blive en film. Faktisk nåede Lale aldrig at se andet en filmmanuskriptet om hans liv og historie. En film, hvor han havde planlagt at Ryan Gosling, ville være den perfekte skuespiller til at spille ham selv som ung (selvtilliden fejlede således ingenting). Først efter hans død valgte Heather i stedet at skrive en bog, hvilket fra starten var Lales store ønske.
Undervejs i bogen kommer Heather med gode råd til, hvordan man bedst lytter til andre. Hun lægger vægt på, at hun ikke er særligt uddannet til dette, men at hun livet igennem har gjort sig en del erfaringer med at lytte til andre mennesker, hvilket har givet hende mange fantastiske historier og vigtige relationer. Derfor deler hun også ud af helt konkrete metoder til, hvordan man bliver en god lytter både i forhold til ældre mennesker, børn og sig selv.
Noget helt særligt som beskrives i bogen var, at Heather aldrig skrev noget ned, når hun besøgte Lale, ligesom hun heller ikke optagede samtalerne. Hun vurderede at det ville hæmme hans fortælling, hvis hun skriblede løs undervejs, og måtte efter de mange samtaler skynde sig hjem og skrive alt det hun huskede ind på computeren. De ting Lale fortalte hende verificerede hun efterfølgende med andre kilder, således at hun var sikker på, at det han fortalte, var sandheden. Hun ønskede at fortælle hans historie, men den skulle naturligvis være så tæt på sandheden som muligt, selvom hun også benytter sig af fiktion undervejs.
I og med bogen er ”non-fiktion” er den naturligvis anderledes end Heathers tidligere udgivelser. Det skal man være opmærksom på inden læsningen. Hendes evne til at formulere sig og drage læseren ind i fortællingen er dog stadig i høj grad gældende for ”Historier om håb”. Selve de fortællinger, som inddrages undervejs, er underholdende, selvreflekterende og givende for de fleste individer, og jeg vil vove den påstand, at de fleste mennesker ønsker sig at blive bedre til at lytte, særligt i en tid, hvor de sociale medier fylder så meget i vores liv. Jeg følte mig i hvert fald personligt ramt et par gange, og særligt afsnittene med at lytte til vores ældre og børn har jeg taget til mig. Således skriver hun:
”At lytte oprigtigt til alt, hvad dine børn gerne vil fortælle dig, koste hvad det vil. Hvis du ikke lytter oprigtigt til de små ting, når dine børn er små, vil de heller ikke fortælle dig de store ting, når de bliver store. For dem var og er tingene store.”
Dette rammer virkelig hovedet på sømmet, og jeg vil personligt prøve at lægge min telefon væk lidt oftere, når mine børn har noget at fortælle.
Inden læsningen var jeg i tvivl om, hvad der egentlig ventede mig i denne bog. Det er man som læser nok ofte, men jeg læser normalt kun fiktion, historiske fagbøger og undervisningsmateriale, så derfor var jeg meget i tvivl om, hvad jeg ville synes om ”Historier om håb”. Særligt hvis den skulle vise sig at være en form for bedrevidende selvhjælpsbog, som jeg står ret meget af på.
Jeg var dog positivt overrasket over bogen. Heather Morris kommer med sine erfaringer og giver gode råd undervejs, men hun er ikke bedrevidende eller dømmende. Faktisk giver hun ret meget af sig selv igennem bogen, hvilket jeg synes gør beretningen troværdig. Samtidig fandt jeg hendes fortællinger om personer, anekdoter og situationer interessante. Afslutningsvis kommer der et lille uddrag fra Heathers kommende roman om tre søstre, der alle overlevede Holocaust, og den tror jeg godt, vi alle kan glæde os til.
Lyt til andre, men lyt også til dig selv, hvilket i virkeligheden nok er den allersværeste kunst. Med de ord, som sammenholder en af bogens pointer, vil jeg anbefale bogen, hvis du har lyst at høre mere om tilblivelsen af to fantastiske romaner, læse fortællinger om håb og dets betydning, og samtidig ønsker noget konkret og håndgribeligt, som du kan tage med dig ind i det eget liv.
5 ud af 6 stjerner fra mig.
