ÆDRU er Jesper Steins ærlige fortælling om at komme i misbrugsbehandling, og finde sig selv på ny i en verden uden alkohol og løgne.

Det tema, som træder tydeligst frem i romanen, er imidlertid den manglende kommunikation mellem på den ene side karrieremennesker, der drøner ud af livets motorvej, og på den anden side ensomme mennesker, specielt mænd, som enten bare aldrig rigtigt fik trykket på speederen eller kørte galt undervejs.

Helle dusseda, så har hun gjort det igen, hende Helle Helle. Hun har skrevet BOB - en roman, som med sin fåmælthed kryber ind under huden på læseren, og der efterlader et sådant aftryk, at fortællingens personer lever videre længe efter, bogen har fundet sin velfortjente plads i reolen.

"Når jeg genfinder en blomst fra min oldefars herbarium, bliver jeg glad, men samtidig bliver jeg også en lille smule ked af det. Det er så dejligt at lede, og selvom jeg glæder mig over fundet, sørger jeg også over, at tiden er gået, og rejsen er slut."

Danske Kristina tager til USA i en uges tid for at besøge sin amerikanske ekskæreste, Marlon. Det er næsten 20 år siden, de sidst sås. I løbet af besøget væver fortidens minder sig ind i nutidens møde på en meget realistisk måde - for hvad er erindringer, og hvordan husker vi?

Hummerens Skjold er sjov, sigende og charmerende godt skrevet. Jeg glædede mig virkeligt til at være i selskab med Minor’s romankarakterer.

"Det du ikke vil vide" er en indsigtsfuld og ærlig beskrivelse af Birgithe Kosovics baggrund, som den fremstår, når hun bladrer i sin mors og, ikke mindst, sin fars familiekrønike.

Tine Høegs nye bog Tour de chambre spænder bredt …. som et smukt kunstværk. Den handler om kærlighed, venskab, identitet, kreativitet, rodløshed og om at skabe sig et liv.

Sikke en perle af en skøn bog til lune sommeraftener i hængekøjen eller stranden. Advarsel: Du kommer garanteret til at grine HØJT, når du er helt væk i læseoplevelsen.

Tabita er historien om, at det er let at flytte et barn fra et miljø til et andet, fra en kultur til en anden, men at miljø og kultur flytter med som en indre korkprop, der kun farer desto hurtigere mod overfladen jo længere ned mod bunden, man forsøger at trykke den.

Maren Uthaugs roman "En lykkelig slutning" er en grotesk, men også meget menneskelig fortælling om bedemandsslægten Christian Christiansen. Med sine psykisk skæve personer får Uthaug på sin helt egen måde peget på, hvor svært det er for mennesker at nå og forstå hinanden.

"Kunden talte videre, som om han intet hørte, og Maria havde lyst til at forklare, at hun bare er et tandhjul i Sydbanks maskineri, som sætter i gang, når andre trykker start. Hun drejer rundt og rundt og rundt, og sådan har det været de sidste elleve år. Det er det, der reelt stresser hende, at hun ikke formår at flytte sig."

"Vi kunne alt" er en fuldstændig vild, barsk og vidunderlig fortælling om Merle på 12 år, der vokser op i et parcelhuskvarter i 1970'erne med sin storesøster Klara og deres forældre, Erling og Ane.

”Alle er en ø, tænker jeg, da jeg senere sætter mig på terrassen med kold kaffe. Alle er en ø. Et sted midtimellem må man så prøve at holde den gående. Er det det, jeg skal? Holde den gående? Jeg havde egentligt forestillet mig noget mere.”

“Christiansfort er det særeste bygningsværk. (…) Årstallet 1671 står med barnligt formede smedejernstal over portbuen. I skolen lærte vi at de første danskere ankom til Sankt Thomas omtrent på den tid, men kan disse primitive nybyggere virkelig have bygget noget så stort og pyramidisk som dette røde fort?"

Hele sit liv har Mathilde været på lang afstand af halvdelen af sit ophav. Hendes amerikanske far har boet i USA, mens Mathilde selv er vokset op i Danmark hos sin mor. Med denne roman har Mathilde dykket ned i sin fortid og 'kviltet et tæppe’ af de historier og mennesker, der dukker op.

"Forår, han hadede forår. Falske løfter om bedre tider kom hvert år brasede som en nedrivningskugle ind i hans forskansede vinterpuppe. Han var aldrig klar, og når andre lod sig forføre af kirsebærtræerne lyserøde farvelægning af Vesterbro, blev han bare knotten."

"Alle de liv” er sørgmodig på en rørende måde. Døden står hele tiden og venter lige om hjørnet, men det er måske det, der gør, at alt i bogen føles så nærværende og dirrende af liv.