Af Rikkemaiah Fischer

Forfatter: Tom Rachman, Titel: Den italienske mester, Originaltitel (engelsk): The Italian Teacher, Forlag: Politikens Forlag, 346 sider, Udgivet på dansk i 2019, Anmeldereksemplar fra forlaget

Bear Bavinsky er en amerikansk, verdensberømt kunstmaler, der i 1955 bor i Rom med sin canadiske kone, Natalie, og deres fem-årige søn, Charles, også kaldet Pinch.
Her starter historien om Charles Bavinsky, som gennem en stor del af sit liv beundrer sin far, indtil han en dag får øjnene op for farens egentlige karakter.

Pinch ser som barn og ung så meget op til sin fraværende – og karismatiske – far, at han også selv vil være kunstmaler. Hans mor er keramiker, men får ikke meget tid til at lave sin egen kunst, da hun står for al husholdningen samt opdragelsen af Pinch, så den store kunstner, Bear, kan arbejde non-stop i atelieret på sine store, vilde malerier.

En dag er Bear taget til New York. Han kommer aldrig tilbage igen, men gifter sig med en ny kvinde, selvom Pinch i længere tid håber at han kommer tilbage til dem. Som 15-årig begynder han at male med farens efterladte kunstudstyr og bruger lang tid på at lære teknikkerne og udvikle sin stil.

Men et besøg hos faren i hans nye hjem i New York sætter en stopper for det. Han viser faren et billede, han har malet, for at få hans mening. Men Bear Bavinsky er ikke begejstret eller støttende over for sin søns forsøg, og da Pinch kun kan se sin far som en ufejlbar konge på en piedestal, så må det jo være sandheden.

Flere år senere besøger Pinch og hans kæreste Barrows Bear i hans hus og atelier i Sydfrankrig.

“Malede du?” spørger Barrows.

“Ikke sådan seriøst. Men da vi boede i Rom, fik jeg en helt utrolig lektion fra Bear. Alt det grundlæggende på én eftermiddag.”

“Var du god?” spørger hun.

“Elendig! Heldigvis er der ingen af mine billeder, der har overlevet. Far fortalte mig, og han havde helt ret, at maleri ikke var noget for mig.”

“Det har jeg aldrig sagt!” Bear suger lighterflammen ned i piben.

“Jo, det har du,” insisterede Pinch og fumler efter sin egen pibe. “Dengang jeg besøgte dig i Larchmont.”

Bear læner sig tilbage i stolen. Røg siver ud af hans udspilede næsebor. Han rynker panden og ryster på hovedet.

“Det sagde du altså!” siger Pinch, lidt for lidenskabeligt.

“Du skulle være blevet ved, dummerniks. Mit barn kunne have drevet det vidt.” Han tager Pinchs hånd, som helt forsvinder i hans, og giver den et klem.

Den dag han genoptager maleriet er derfor et skridt på vej til løsrivelsen fra sin far. Og her oplever man som læser en form for skelsættende ændring i Pinch’ lidt underdanige personlighed.

Den italienske mester

“Den italienske mester” er en fortælling om et helt liv. Et liv i skyggen. Og så alligevel ikke. Pinch gennemgår en udvikling og har mange hemmeligheder, som ikke skal afsløres her for dig, der endnu har denne skønne bog til gode. Det er også en fortælling med mange overraskelser; en fortælling, som udover de stærke og tydelige persontegninger og et sprog, der gør en så glad, har en kompleksitet og en kreativitet, der gør den ganske unik og en sand fornøjelse for sin læser.

Romanen er ekstra interessant for de, der interesserer sig for kunst og kunstverdenen, da det er omdrejningspunktet gennem hele romanen.

Jeg har tidligere læst Tom Rachmans første roman “De ufuldkomne”, som jeg også var meget begejstret for.

Jeg anbefaler varmt denne – og de andre romaner – af Tom Rachman, hvis du også gerne vil glemme tid og sted i en god fortælling.

Share This