Af Rikkemaiah Fischer

Forfatter: Stine Pilgaard, Titel: Meter i sekundet, Forlag: Gutkind Forlag, 268 sider, Udgivet maj 2020, Anmeldereksemplar

Sikke en perle af en skøn bog til lune sommeraftener i hængekøjen eller stranden. Advarsel: Du kommer garanteret til at grine HØJT, når du er helt væk i læseoplevelsen. For Stine Pilgaards roman “Meter i Sekundet” om en ung kvinde, der har bosat sig i en lille vestjysk by med sin højskolemand og deres lille barn, er bare så dejligt sjov, sprogligt legende og finurlig. Men tag ikke fejl: under humoren er en livsklog stemme med en fintslebet evne til at sætte ord på alt det dybe, smukke og gode ved livet.

Det kommer særligt til udtryk i de små brevkassesvar, som vores hovedperson skriver i kraft af sin tjans som brevkasseredaktør på lokalavisen:

Kære besværlige. Lyt ikke til Sting, for han springer over, hvor gærdet er lavest. Den vigtigste opgave i et parforhold er at tøjle sit selvhad. Det fine ved kæresters kærlighed er, at de modtager vores små gaver. Tak, siger de og bærer dem med sig, som var det deres eget mørke. Sådan kan livet være så smukt.
Kærlig hilsen Brevkassen

Fortællingen får også et par sange med på vejen. I bedste højskolestil har forfatteren skrevet nye tekster til kendte melodier, og det må man sige, det har hun virkelig talent for:

 

Selveste Anders Agger optræder som en biperson i fortællingen. Den kvindelige hovedperson befinder sig nemlig i lidt af et kulturchok, da hun først ankommer til den vestjyske by med de korte sætninger. Hun ved ikke, hvordan hun skal kommunikere med “lokalbefolkningen”, da hun kommer til at bruge for mange ord, og er for ærlig og ironisk. Da hun ser Anders Agger, som bor i byen, stalker hun ham først, men det er bare, fordi hun gerne vil have nogle gode tips fra ham, angående hvordan hun kan kommunikere bedre med folk der. Hun og Anders ender med at drikke kaffe sammen, hvor hun får gode kommunikationstips af Anders Agger:

Tæl til ti, inden du taler, siger han, kortere sætninger og mindre billedsprog. Gaffatape, mumler jeg, men Anders Agger ryster på hovedet og siger, at så længe der er ord, er der håb.

Det er da virkelig sjovt og spot on 🙂
En anden sjov og gentagende scene er, når jeg-fortælleren får køretimer. Hun er nemlig ret udfordret på det punkt og har efterhånden temmelig mange køretimer og frustrerede kørelærere bag sig, da hun ikke synes, det er så nemt at køre bil og let går i panik i trafikken.

Min lektion i dag hedder tæt trafik i Herning, og jeg skal lære at holde hovedet koldt i pressede situationer. Jyllands Las Vegas i folkemunde, siger Mona, da vi passerer byskiltet. 
(…)
Vi repeterer venstresving, og Herning får langsomt tag i mig, jeg hviner, som sad jeg i en livsfarlig rutsjebane. Gas, råber Mona, og cyklisterne svirrer rundt som irriterende insekter, svingbanerne er fyldte, og fodgængerne dukker op ud af det blå. Herning er en hoppende rulle garn, væg til væg, våd og villig. Det er Danmarks Dubai, bare belæsset med bacon, buffeter brede som boulevarder, truttende trompeter i den tætte trafik.

Forfatter Stine Pilgaard. Foto: Astrid Dalum

 

Jeg vil gerne anbefale denne fine roman – det er noget af det bedste danske litteratur, jeg har læst længe. Sproget emmer af naturlig spontanitet og har flair for timing og ordspil. Stine Pilgaard formår i den grad at skrive om det almindelige, så vi føler os genkendt, og så det almindelige virker mere poetisk og smukt.

 

Meter i sekundet

Share This