Af Rikkemaiah Fischer

Forfatter: Sissel-Jo Gazan, Titel: Hvide blomster, Forlag: Politikens Forlag, 503 sider, Udgivet oktober 2020, Anmeldereksemplar

En kalejdoskopisk fortælling om tatoveringer, botanik og teenageliv

Gazans nye roman Hvide blomster foregår på Samsø i 1980’erne, hvor den 14-årige Jenny bor og lever med sin mor Kisser. Jennys kusine, Tessa, er også hendes bedste veninde, og de to jævnaldrende piger har det til fælles, at mange i deres familie er tatovører. Jennys mor, Kisser, har sin egen tatovørklinik i havestuen i deres hus, Bakkely, og Tessas far, Jimmy, er også tatovør, men lever et mere omflakkende liv uden en fast bopæl. Kisser og Jimmy er søskende og er begge oplært af deres far, tatovøren Bedstefar Palle, som har en gammel tatovørklinik i Mejlgade, Aarhus.

Så det er noget af en spændende familie, vi møder. Det kan først synes at pege i mange forskellige retninger, men hvor der alligevel viser sig at være en rød tråd, der binder det hele sammen, som så ofte før med Sissel Jo-Gazans lange romaner.

Bedstefar Palles far, Jennys oldefar, var en berømt botaniker, og Jenny arver både hans interesse for naturen og hans store plantesamling og optegnelser. Hun tager ofte rundt på Samsø for at genfinde de planter og blomster, der er optegnet i sin oldefars herbarium – og opdager blandt andet en sjælden blomst. Hun har talent for at tegne og begynder at lave sine egne planteoptegnelser.

Når jeg genfinder en blomst fra min oldefars herbarium, bliver jeg glad, men samtidig bliver jeg også en lille smule ked af det. Det er så dejligt at lede, og selvom jeg glæder mig over fundet, sørger jeg også over, at tiden er gået, og rejsen er slut. Bedstefar Palle trøster mig og siger, at vi mennesker er fælles om at være fanget i tiden på godt og ondt. Hverken tiggere eller konger kan få tiden til at gå langsommere eller hurtigere. Man bliver nødt til at tage det, som det kommer. 

Men for at starte med begyndelsen, så er 17-årige Bettina, Tessas plejesøster, forsvundet, og på bedste krimi-maner går der en eftersøgning i gang. Dette trevler mange ubehagelige sandheder op, som rækker langt ud over Samsø. Historien bevæger sig i mange retninger og har et stort persongalleri, men det bliver aldrig for kompliceret, måske fordi det bliver fortalt fra Jennys synsvinkel. Desuden bliver alle løse ender samlet til sidst, som det også gjorde i Sissel Jo-Gazans tidligere roman “Blækhat”, som jeg også har skrevet en anmeldelse af.

Hvide blomster

Jeg nød at læse romanen, selvom den føles lidt langsom i starten – det bliver den så ikke ved med at være ;-). Sproget er sit helt eget, måske fordi fortælleren er 14 år. Det giver en skøn umiddelbarhed og enkelhed i sproget. Replikkerne er herlige, og personerne træder mere og mere frem, efterhånden som man bevæger sig igennem de 500 sider.

Det er som om, at den lidt godtroende, uskyldige Jenny er en modvægt til de uhyrligheder og forbrydelser, som foregår. Og som gør, at det ikke virker tyngende at læse romanen på trods af de dystre emner. Dog er der også flere ansvarsfulde, hjælpsomme voksne, der hjælper børnene – men de er ikke kun hjælpeløse – de hjælper også sig selv og hinanden med stor kreativitet og mod.

Og så er der noget charmerende (og genkendeligt for nogle af os) ved 1980’ernes stille tempo (uden telefoner og internet):

Det mørke rugbrød gør godt. De bløde, tykke kerner, smørret, den fede ost. Stranden, mulden, vikingernes smutvej tværs over øen, historiens rungen under himlen. Vandet er i forvirret oprør. Bølgerne ser mørke og beskidte ud, fulde af alger på vej mod land, kun toppene skummer hvidt. Tessa spiser kun en halv mad, så lægger hun sig med nakken mod mit lår og strækker benene ud i stenene. 
“Fortæl mig noget,” siger hun og lukker øjnene. “Det er lige meget hvad.”

“Hvide blomster” er en farverig, skøn fortælling med masser af varme og håb, på trods af det dystre udgangspunkt. Den viser ærligt, hvor skadet et menneske kan være, men også hvordan det kan heles igen. Så kort fortalt kan man sige, at romanen handler om at blive helet fra fortiden, så fremtiden kan åbne sig for én fyldt med håb og kærlighed.

Share This