Af Rikke Fischer
Forfatter: Rupi Kaur, Titel: mælk og honning, Originaltitel (engelsk): milk and honey, Forlag: Lindhardt og Ringhof, 204 sider, Udgivet 2018. Anmeldereksemplar.
Forfatteren Rupi Kaur er en ung indisk kvinde, der er opvokset i Canada. Hun er født i 1992, og på trods af sin unge alder skriver hun digte med en dybde, en livskraft og visdom, som havde hun levet et helt langt liv.
Hendes digtsamling mælk og honning kendetegnes ved manglende stort begyndelsesbogstav hele vejen igennem bogen. Og digtene er illustreret med enkle, sorte blyantstegninger, skabt af Kaur selv. Derudover leges der med det sort/hvide grafiske udtryk bogen igennem – fx ved overgangene mellem de fire kapitler: det smertende, det elskende, det ødelæggende, det helende.
Alle disse mere visuelle elementer bidrager til digtenes minimalisme – nogle af dem er på under 10 ord – som dermed bliver et rendyrket og meget smukt udtryk for at less is more. Intet ord er overflødigt – det tager få sekunder at læse nogle af digtene, da de er så korte, men der står alligevel SÅ meget. Ordene er bare toppen af isbjerget – nedenunder ligger der et forgrenet rodnet af sammenhænge, betydninger, forståelser. Det ramte mig på et dybt plan – og det er en digtsamling, som man med fordel kan have liggende fremme (istedet for at blive glemt i bogreolen), så man kan læse et par digte heri hver dag. De bliver aldrig en gentagelse, men bliver derimod bedre ved fordybelsen og genlæsningen.
Mælk og honning kredser om kærlighed og parforhold. Men også om barndom og svigt. Man fornemmer, at der for jeg’et her er en sammenhæng mellem oplevelserne i barndommen og voksenlivets kærlighed eller mangel på samme. Smerten udtrykkes usentimentalt og ærligt – og lykken rammer lige så hårdt.
du ser ud som om du dufter af
honning og ingen smerte
lad mig smage på det
Det er et meget feminint univers, der udtrykkes gennem digtene. Det handler om at elske, at lade sig forføre og give sig hen. Men også om at lære af sine erfaringer, gennemskue løgne og usandheder, om at finde sin indre kraft og om at ære den kærlighed, man har oplevet, selvom parforholdet ikke holdt.
jeg gik ikke fordi
jeg holdt op med at elske dig
jeg gik fordi jo længere
jeg blev jo mindre
elskede jeg mig selv
Der er en slags udvikling eller bevægelse gennem digtenes fire kapitler. Det sidste kapitel hedder det helende og her kredser digtene om det smukke ved at være kvinde og ved naturen samt om hvordan man heler den indre smerte.
jeg kan lide den måde strækmærkerne
på mine lår ser menneskelige ud og
at vi er så bløde og dog
rå og vilde som junglen
når vi er nødt til det
jeg elsker det ved os
hvor gode vi er til at føle
hvor bange vi er for at gå i stykker
og pleje vores sår med værdighed
bare at være en kvinde
at kalde mig selv
en kvinde
gør mig fuldkommen hel
og komplet
Mælk og honning er uimodståelig smuk poesi og en stor læseoplevelse, der bliver siddende i en for altid. Jeg håber, at alle mennesker vil læse bogen, for den er vitterligt for alle. (okay, måske mest til kvinder). Også til dem, der ikke normalt er så vilde med at læse digte. Disse digte er ikke som sådan “svære” rent sprogligt – de føles ikke som en knude af ord, man skal forsøge at finde rundt i. De er lige så enkle og komplicerede på samme tid, som naturen er. Og det er jeg bare fuldstændig vild med. Hvis jeg gav stjerner her på min blog, så fik denne bog topkarakterer. Læs den, læs den.
Copyright: Billederne er taget af Rikkemaiah Fischer ved Den Uendelige Bro, Aarhus.