Af Nikoline Skole Fischer Mikkelsen

Forfatter: Peter Molde-Amelung, Titel: Dallas København, Forlag: Politikens Forlag, 288 sider, Udgivet 2018. Anmeldereksemplar.

Romanen Dallas København handler om den 12-årige pige Dallas, som bor med sin oldefar Monty i et gammelt faldefærdigt hus i et lille hjørne i den store park, Frederiksberg Have.
Hendes mor redder truede dyr i Afrika og har ikke rigtig tid til Dallas. Hendes far er død, men det snakker ingen om.

Men pludselig en dag forsvinder Monty. Dallas møder drengen Jack, som bliver vild med hende med det samme, og sammen begiver de sig ud i vildmarken, på jagt efter Monty.
På deres vej møder de både vilde bjørne, masser af myg og kærlighed.

“Godmorgen. Vi er færdige med Sverige og på vej ind i Norge.”
“Okay.”
Hun samlede håret med hænderne og bandt sejlgarnet stramt om en ny hestehale. Tænderne var ru af snavs.
“Føles dine tænder også, som om de er betrukket med fløjl?” spurgte hun.
Jack mærkede efter med tungen og nikkede.
Sådan føltes hans tænder tit.

Oldefar Monty har været ude på mange eventyr. Dallas, som synes at han er ved at blive for gammel, siger at han skulle begynde med at skrive sine erindringer ned. Og det gør han så.

 

Dallas København

 

MINE ERINDRINGER – 1948

stod der med den gamle mands slyngplante-håndskrift. Hun bladrede forbi passagen, hun allerede havde læst, om Geir og den døde hanbjørn og Gamle Enøje og så … så var der ikke mere. Oldefaren havde kun skrevet de fem sider, resten var blanke.

Det er en realistisk fortælling, men dog ret speciel, da der sker mange ting, man nok ikke lige selv ville opleve. Så hvis man ikke er til realistiske bøger, skulle man alligevel prøve at give den her en chance.

Jeg var ikke selv så optaget af den. Den var god på virkelig mange måder, men det var ikke lige min type bog.
Hvis jeg skulle foreslå en alder, som bogen passer til, er det nok 12-14 år.

Men der er sikkert andre, der synes om denne spændende, fantasifulde bog.

 

 

 

 

 

 

 


Nikoline (født 2006) har skrevet boganmeldelser til Litteraturhjørnet fra 2018-19.

 

 

 

Share This