Af Rikkemaiah Fischer

Forfatter: Paulo Coelho, Titel: Alkymisten, Originaltitel (portugisisk): O alquimista, Forlag: Bazar, 191 sider (denne udgave), Udgivet på dansk (denne udgave) 2003

Den lille bog “Alkymisten” er en klassisker og efterhånden udgivet i mange udgaver – også på dansk. Historien, skrevet på portugisisk af Paulo Coelho i 1988, er mere end 30 år gammel! Men stadig værd at læse, efter min mening.

Alkymisten har gennem årene fået kritik af litterater og boganmeldere – især dem, der ikke har meget fidus til det spirituelle. Men faktum er, at bogen er en international bestseller og er udgivet på mere end 70 sprog og solgt i mange millioner eksemplarer.

Jeg kan godt se kritikpunkterne rent sprogligt i bogen. Nogle sætninger har et lettere lommefilosofisk præg, og nogle pointer bliver måske overforklaret lidt. Men det gør ikke noget. Coelho rammer nemlig et eller andet. Noget fællesmenneskeligt og spirituelt. Ellers ville han heller ikke sælge så mange bøger. Det er fordi, hans tekster taler til noget dybt i rigtig mange mennesker. Noget vi savner i os selv – noget vi gerne vil have kontakt med igen.

“I deres pure ungdom ved alle mennesker hvad de skal med deres liv. På det tidspunkt i livet er alt åbenbart, alt muligt, og de er ikke bange for at ønske alt det som de gerne så ske i deres liv. Men efterhånden som tiden går, begynder en mystisk kraft at prøve at bevise at det er umuligt at følge sin livsbane.”
Paulo Coelho

Kort fortalt er fortællingen, at en ung fårehyrde, der hedder Santiago, sælger sine får for at tage færgen fra Andalusien til Nordafrika. Han havde haft en drøm om pyramiderne i Egypten, en drøm som han fik tydet hos en klog kone, som fortalte ham, at det var et tegn om, at han ville finde en skat ved disse pyramider, og at han måtte tage dertil.
Santiago kommer ud på en lang rejse og et eventyr, hvor han møder mange forskellige mennesker med hver deres læring til ham. Han møder frygt, kærlighed, modløshed, målrettethed, modenhed og udvikling i sig selv. Til sidst bliver han selv en spirituel alkymist.

“Ingen kan flygte fra sit eget hjerte. Derfor er det bedst at lytte til det det har at sige. For at du aldrig skal få et slag du ikke venter.”

Ja, måske at det ikke er så nemt at lave konklusioner og sætte to streger under og sige: Sådan! – heller ikke når det gælder livet. Jeg er – som alkymisten – på en evig opdagelsesrejse, og jeg forsøger at mærke efter og at tyde tegnene, når de dukker op. Og ofte rammes jeg af en fornemmelse af livets mystik – ligesom ørkenen i bogen er det. Mystisk, gådefuld, uforudsigelig, fascinerende.

Vi ønsker vel alle at finde den rette livsbane og at gøre det, man er kommet her for. At udleve sin indre virkelighed og sandhed.
Men indimellem farer man vild på vejen, eller man ser ikke tegnene. Man bliver fordybet i hverdagen eller går efter et andet mål, end det var meningen. Ligesom Santiago i bogen.

Men pointen er, at det også er meningen. Der er også en læring i at fare vild og føle sig fortabt.
Som den spirituelle lærer på Bali siger i filmen Spis, Bed, Elsk (baseret på bogen af samme navn af Elizabeth Gilbert):
“At være i ubalance er også en del af det at finde balancen.”

Så det jeg tog med mig ved genlæsningen af Alkymisten – udover at få et godt eventyr fortalt – er:
Lyt til dine drømme, for de har svaret på dine spørgsmål, og de viser dig dit livsformål. Hvis vi ikke går efter vores livsformål, så bliver vi bare en skygge af os selv. Verden har brug for, at vi lader vores lys skinne.

Share This