Af Lisbeth Thernøe Gilbert
Forfatter: Michael Frank, Titel: Den fabelagtige familien Frank, Originaltitel (engelsk): The Mighty Franks, Forlag: Lindhardt og Ringhof, 364 sider, Udgivet 2018
Hold da op, hvor har jeg nydt at læse erindringsromanen, Den fabelagtige familien Frank. Heri fortæller Michael Frank om sin familie og ikke mindst om familiens evige omdrejningspunkt, nemlig faster Harriet, eller faster Hank, som de ynder at kalde hende. Harriet Frank Jr. var i 1950erne og 60erne en respekteret og succesfuld filmmanuskriptforfatter.
Hun og hendes mand, Irv Ravetch, som samtidig er Michaels morbror, skrev en lang række filmmanuskripter til store Hollywood-succeser og sammen vandt de adskillige filmpriser. Det var imidlertid ikke kun filmene, som faster Hank satte sit særpræg på, men i høj grad også familien. Alt omkring Faster Hank var grandiost, farverigt og hurtigt. Hendes brownies var bagt med dobbelt – eller til jul tredobbelt – smør, hendes hus var fyldt med antikviteter fra kælder til kvist, og hun selv var besmykket med en armslængde ringlende armbånd og en make-up så fyldig, at man skulle tro hun hver morgen gjorde et lærred klar til ophængning på et af verdens fineste kunstmuseer.
Hvor faster Hank var, var der altid fart over feltet, og hun gik aldrig på kompromis Tjep, tjep var blot et af hendes valgsprog, mens andre lød Begrænsningens kunst er ingen kunst, kære børn – jo mere, jo bedre, Ting i sig selv er kedsommelige – det er samlinger der tæller og kronen på værket Følg lystprincippet – for enhver pris! Hos faster Hank og morbror Irv blev alt desuden inddelt hierarkisk efter nøje fastlagt kriterier, hvor ikke mindst princippet antikt fremfor mo’derne gjaldt:
“Det var dem, der indførte mig i malerkunst (dog ikke noget abstrakt), musik (dog ikke noget senere end Brahms), litteratur, teater, tidlig filmkunst og en myriade af arkitektur- og designguder, og med tiden Yurp. (Europa, red.) I samtlige kategorier var standarder og hierarkier fremherskende (Matisse frem for Picasso, Truffaut frem for Welles, malerkunst frem for fotografi). De inddelte også mennesker hierarkisk, og eftersom jeg var den første I fødselsrækken, og ikke af andre indlysende grunde, så vidt jeg forstod sammenhængen på det pågældende tidspunkt, var jeg placeret øverst.
Michael er med helt inde i inderkredsen, for som barn blev han nærmest adopteret af sin faster og morbror, som ikke selv havde børn. Han var med på fasterens utallige shoppingture, han hjalp fasteren med at indrette – og genindrette – alle rummene i deres store hus, og ikke mindst blev han nøje oplært i, hvad der var god og dårlig stil. At være middelmådig, almindelig var, ifølge faster Hank, det værste der kunne overgå et menneske.
“Du har vel ikke lyst til at være almindelig, har du Skattepus? Gå i et med tapetet? At passe ind er en form for levende død. Man skal skille sig ud fra sine jævnaldrende. Altid.”
Som 7-årig nød Michael den særstilling, han havde hos fasteren. Det var helt tydeligt, at fasteren til forældrenes store bekymring foretrak Michaels selskab fremfor hans to yngre brødres. Som 14-årig var det knap så sjovt, for en kvinde som Harriet Frank Jr. respekterede ikke selvstændighed, men så enhver afvigelse fra hendes vilje, som forræderisk. Hun var en mester i manipulation, og selv som læser kan man blive helt rundtosset i forsøget på at finde ud af, hvem der er helt, og hvem der er skurk i denne fortælling. Hvorfor blev hun så dominerende, og hvad er det ved hende, som gør, at det er så svært for andre og ikke mindst Michael selv at frigøre sig fra hende? Det er svaret på disse spørgsmål, Michael Frank går på jagt efter i sin erindringsroman, en jagt som jeg ivrigt deltog i.
Faster Hanks skole var uden tvivl været hård ved Michael, men med denne bog in mente var den på ingen måde forgæves. Den fabelagtige familien Frank er alt andet end middelmådig og det både i indhold og litterært niveau. Frank benytter sig bl.a. af et af mine yndlingsvirkemidler, når det kommer til god fortællekunst, nemlig det at gentage ting men i anden omgang i en ny sammenhæng. Fx fortæller han først om, at Faster Hank i en antikvitetsforretning insisterer på at købe to af alt, for som hun siger Alt det bedste findes i sæt af to, – en sætning som hendes nevø senere genbruger, da han beskriver det tætte forhold mellem sin faster og hendes mand – også de er bedst i et sæt af to.
Michael Frank har i det hele taget øje for detaljer og forstår at skrive dem frem, så det er en fryd at læse. Og det er ikke kun fasteren, som således får liv, men hele familien Frank, som med sine snirklede familierelationer i sig selv er bemærkelsesværdig. Specielt Michaels forældre, morbror Irv og Michaels bedstemødre får mange ord med på vejen, og også deres personligheder træder levende frem.
Jeg er normalt ikke den store læser af biografier og erindringsromaner, men denne holdt mig fanget som kun den bedste roman ellers kan, og bevidstheden om, at der var tale om reelt levet liv, lagde derudover kun intensitet til læseoplevelsen. Ja, jeg fristes til at kalde udgivelsen for fabelagtig og det i dobbelt forstand – fabelagtigt god og fabel-agtig – som i eventyrlig og med en morale til slut – denne vil jeg dog ikke afsløre her, men blot kraftigt opfordre til at du, kære læser selv dykker ned i.
Til slut vil jeg tilføje, at Michael Frank ikke er nevø af en filmmanuskriptforfatter for ingenting, for efter endt læsning har steder, personer og begivenheder afsat så klare spor på min nethinde, at jeg har helt svært ved at forstå, at det ikke er en billedbog, jeg har læst. Den fabelagtige familien Frank ville gøre sig fabelagtigt på det store lærred, så Hollywood “go for it” – jeg ville elske at se Meryl Streep som faster Hank og Adam Driver i rollen, som den voksne Michael Frank. Måske sidstnævnte endda vil påtage sig at skrive filmmanuskriptet?