Af Rikke Fischer
Forfatter: Marie Aubert, Titel: Må jeg komme med dig hjem, Originaltitel (norsk): Kan jeg bli med deg hjem, Forlag: Lindhardt og Ringhof, 128 sider, Udgivet januar 2020, Anmeldereksemplar
Her finder du en skøn lille samling noveller fra norske Marie Aubert. Jeg har virkelig fået smag for novellen som genre – den kan noget helt særligt som en kort lille historie, der på trods af kortheden bliver siddende længe i en, fordi historien ofte kredser om en tilspidset eller kriseagtig situation i en persons liv. Noveller har også det til fælles, at de tit handler om det alment menneskelige og det hverdagsagtige liv. Sådan er det også med novellerne i “Må jeg komme med dig hjem”.
I novellen Gammelt ægteskab er veninderne Ellen og Mina på ferie sammen i Barcelona. De har boet sammen i flere år og har været hinandens fortrolige veninde. Men nu har Ellen fået en kæreste – et rigtigt seriøst parforhold – og er flyttet sammen med ham og væk fra Mina. Det har Mina naturligvis forskellige reaktioner på, men måske er det største problem, at de ikke rigtig kan snakke om det.
Mina fik crema catalana og slog overfladen i stykker med skeen så langsomt, at hun var sikker på, det ville irritere Ellen. Hun havde lyst til at prikke til Ellen, kradse, få hende til at stoppe med at smile, hver eneste gang hun så på sin telefon. Hun tog en cigaret fra Ellens pakke uden at spørge.
De menneskelige forhindringsbaner
Bogen indeholder ni noveller. Vi møder både den fraskilte far, der udfordres af at være alenefar for sin datter, den nybagte mor der kaster sig ud i en forelskelse i en anden mand, og teenagepigen der oplever sin familie gå i stykker.
Novellerne er mest dialogbaseret, men trods det korte format får jeg som læser alligevel en god fornemmelse for personerne og deres karaktertræk. Måske netop fordi man mest oplever personerne i samspil og samtale med andre. Novellerne er adskilte historier med forskellige personer, men de har det til fælles, at de søger nærvær og fællesskab med andre mennesker. De er dog på en måde afskåret fra netop at opnå dette. I stedet finder de sig selv være på en slags forhindringsbane med vildveje.
Fra novellen Hvis der skulle ske noget:
–Jeg kan ikke lade være med at tænke på dig, sagde Lars.
Det var sådan noget, man sagde på film, det passede ikke ind i noget af det, hun havde omkring sig, bunkerne med rent børnetøj, som ventede på at blive lagt sammen, plastikflaskerne med babyolie, beskidte hagesmække. Hun satte sig ned på det støvede badeværelsesgulv og lukkede øjnene, hun var alt for glad, og det gik ikke.
–Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på dig, sagde hun.
Under overfladen
Auberts skrivestil er minimalistisk som Helle Helle. Der foregår en masse mellem linjerne, i det usagte mellem personerne og i de udbrud, der uværgerligt kommer – som udbrud fra ulmende vulkaner eller tordenskyer. Katastrofen lurer lige under overfladen af det hverdagsagtige trivielle.
Så næste gang du får lyst til at se endnu et afsnit af en Netflix-serie, så grib i stedet denne bog. Når du først er i gang, bliver du nok så opslugt, at du kommer til at bingelæse alle ni noveller, og så har du pludselig læst en bog fremfor at se serier 🙂
Om det ydre: Omslaget og forfatteren bag
Jeg vil også gerne fremhæve bogens grafiske udtryk, som på fineste vis udtrykker novellernes stemning. O’et i komme har forvildet sig løs fra sin sammenhæng i sætningen og bliver til noget andet. Måske en bold, som kvinden kan sparke til? Desuden er bogstaverne og illustrationen på forsiden trykt med forhøjede bogstaver – det er den slags håndværksmæssige, æstetiske detaljer, som bare gør mit boghjerte ekstra glad.
Marie Aubert (f. 1979) er en norsk forfatter. Hun debuterede i 2016 med denne novellesamling, og i 2019 udkom hendes roman Voksne mennesker, som jeg også glæder mig til at læse. Begge udgivelser er netop oversat til dansk af forfatteren Thomas Korsgaard.
Jeg glæder mig ihvertfald til at følge Marie Auberts forfatterskab. Egentlig undrer det mig, at jeg ikke har læst mere litteratur af norske forfattere – jeg synes nu det kan noget helt særligt at læse bøger fra vores skandinaviske naboer og smage på disse kulturer, der både ligner den danske, men alligevel er så anderledes på nogle punkter (måske især naturen).
Andre norske forfattere som jeg kan anbefale: Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og Anne B. Ragde.