Af Louise Juelskjær Hansen
Forfatter: Maria Eun Elkjær
Titel: Ellens mor har skæve øjne
Forlag: Forlaget Indblik
Udgivet: 7. April 2022
Anmeldereksemplar
Titel: Ellens mor har skæve øjne
Forlag: Forlaget Indblik
Udgivet: 7. April 2022
Anmeldereksemplar

Fra 1972-1985 blev der hvert år adopteret ca. 400 sydkoreanske børn af danske familier. Forfatter til “Ellens mor har skæve øjne”, Maria Eun Elkjær, var selv et af de børn, da hun i 1972 kom til Danmark, blot 5 måneder gammel. Hun har skrevet bogen for at give børn en større forståelse af, hvad det vil sige at være adopteret, samt for at forsøge at svare på nogle af de spørgsmål hun selv blev stillet som barn. Ligeledes manglede der ifølge Maria børnelitteratur, hvor det ikke var barnet, men en forældre, der var den adopterede.
Forskellighed og forståelse
Ellen er 7 år, og bor sammen med sin mor, far og lillebror. Ellens skal til et projekt i skolen fortælle om sin familie, og hun lægger pludselig mærke til, at hendes mor og far ser meget forskellige ud. Ellens mor blev som lille adopteret fra Sydkorea, og Ellen vil meget gerne vide, om mormor så ikke er rigtig mor til Ellens mor? Dette giver flere gode snakke omkring, at en rigtig mor sidder i hjertet, og at Ellens biologiske mor sidder i blodet.
I skolen finder Ellen ud af, at alle familier faktisk er forskellige. Nogle børn bor i en Regnbuefamilie, andre kender ikke deres far, og så er der Clara, som bor i en kernefamilie.
“Ellens mor har skæve øjne” er en rigtig fin børnebog, som både sætter fokus på det at være adopteret, forskellighed, samt hvor kedeligt alt ville være, hvis vi alle var ens. Ydermere berører bogen, hvorledes vores sprogbrug har forandret sig igennem årene. Ellens morfar kalder fx en flødebolle for et “negerkys”, Ellens mor køber en “Eskimo is” og Ellens far synger den gamle version af “Elefantens vuggevise” -Den hvor Jumbo får en negerdreng som rangle.

Alt i bogen er fortalt i børnehøjde, og herhjemme gav det anledning til mange gode snakke. Hverken Aya eller Ella vidste fx hvad et negerkys var, og vi snakkede derfor om, hvorfor man ikke brugte det ord mere. Der er på intet tidspunkt en løftet pegefinger i fortællingen, alt bliver forklaret med udgangspunkt i en nysgerrig tilgang, og bogen indeholder megen læring og udvider børnenes horisont på en rigtig fin måde. De farvestrålende illustrationer understøtter historien på en rigtig god måde.
Det har været en rigtig god læseoplevelse både for pigerne og deres mor, og vi anbefaler bogen til alle nysgerrige børn over 5 år.
Derfor giver vi bogen 



/6 stjerner. 






