Af Rikke Fischer

Forfatter: Margaret Atwood, Titel: Inderligt, Originaltitel (engelsk): Dearly, Dansk oversætter: Caroline Albertine Minor, Forlag: Lindhardt og Ringhof, 144 sider, Udgivet november 2020, Anmeldereksemplar

Flere fugle i verden

Den canadiske forfatter Margaret Atwood har skrevet mere end 50 romaner, digte og essays, der er udgivet i 45 lande. Blandt hendes romaner er Tjenerindens fortælling (fra 1985), som blev lavet til serien The Handmaid’s Tale i 2017.
Men udover bestsellerromaner skriver Atwood også essays og digte. Og meget mere. Hendes bibliografi finder du her.

Men for nu skal jeg dele min oplevelse af digtene i hendes digtsamling Inderligt, udgivet her i år 2020.
Forfatteren fortæller i forordet, at denne digtsamling er sat sammen af “ældre” digte, som hun har skrevet mellem 2008 og 2019, og hun sætter ord på, hvad lyrik er:

Lyrik rører ved kernen i menneskets eksistens: liv, død, fornyelse, forandring; såvel som moral og amoral, uretfærdighed og nogle gange retfærdighed. Verden i al sin mangfoldighed. Vejret, Tiden. Sorg. Glæde.
Og fugle. Der er flere fugle i disse digte end der plejede at være. Jeg ønsker mig endnu flere fugle i den næste digtsamling, hvis der kommer en; og jeg ønsker mig flere fugle i verden.
Lad os alle håbe.

Margaret Atwood har godt fat sit sprog – man fornemmer den faste klippe af livslang erfaring med ord, som digtene er vokset op i. Det er mærkbart, at digtene ikke er skrevet i en tidsmæssig sammenhæng over nogle måneder, men at de er plukket ud fra fortiden og kommer med hver deres smag og lyd. Dette gør Inderligt til en meget varieret samling som et tykt fotoalbum fra et langt liv.
Temaer, som digtene kredser om, er blandt andre natur, liv, død, forgængelighed og nyt liv.

Et uddrag af digtet ÅH BØRN:

Åh børn, vil I vokse op i en verden uden fugle?
Vil der være græshopper, der hvor I er?
Vil der være asters?
Muslinger, som et minimum.
Måske ikke muslinger.

Vi ved der vil være bølger.
De behøver ikke meget liv.
En brise, en storm, en cyklon.
Også krusninger. Sten.
Sten er en trøst.

Det er fantastisk, efter min mening, når en forfatter kan sige enormt meget med ganske få ord. “Sten er en trøst”. Det skaber allerede så mange billeder indeni – en lille animationsfilm til børn går i gang i mit hoved. Men det ville være en film, der også ville tale til voksne, sådan som Astrid Lindgren og H.C. Andersens fortællinger gør det. Fordi der er så meget dybde i de fire ord (og i resten af digtene her).

Inderligt

Atwood er kendt for også i sine tekster at behandle emner som politik – forstået som den måde vi har valgt at indrette vores samfund og liv på, samt menneskets forhold til naturen (eller mangel på samme). Hvordan ødelægger eller opbygger vi naturen? Hvordan ødelægger eller opbygger vi vores medmennesker?

7. HVALER

Alle græd, da de så den i fjernsynets
firkantede blå hav:
så stor og trist.

en moderhval
der bar sit barn i tre dage
og sørgede over dens død
som følge af plastic.

Så stor og trist
at vi knap kan fatte det:
hvordan blev vi skyld i alt det
alene ved at leve som vi plejer,

arbejde os igennem
emballage og indpakning,
skære os vej ind til vores mad
gennem de lag på lag der
holder den friskere,
og gør alle ikke det?

Hvad gjorde man førhen?
Hvordan overlevede vi overhovedet
med kun papir og glas og blik
og hamp og læder og sejldug?

Men nu er der en død hval
lige der på skærmen
så stor og trist
noget må gøres.

Det vil det blive! Vil det ikke?
Vil vi endelig beslutte os for at gøre noget?

Atwood krydrer sin sans for æstetik, spundet af ord, med en underliggende tone af desperation. Der er en rå ærlighed i hendes blik og hendes evne til at sætte det moderne liv under lup. Hendes digte er udtryksfulde, billeddannende og indkapsler noget meget almenmenneskeligt, så mange læsere vil kunne spejle sig i dem.

Jeg kan derfor varmt anbefale Atwoods nyeste digtsamling, hvis du gerne vil ruskes lidt i, grine lidt, nikke ivrigt på grund af hendes måde at beskrive det genkendelige, og simpelthen nyde god lyrik, når det viser sig for dig.

Inderligt er den perfekte julegaveide.

Share This