Af Lisbeth Thernøe Gilbert

Forfatter: Lisa Halliday, Titel: Asymmetri, Originaltitel (engelsk): Asymmetry, Forlag: Politikens Forlag, 304 sider, Udgivet 2018. Anmeldereksemplar.

Tre mennesker og tre fortællinger, som på trods af deres forskelligheder fremstår som et samlet hele og sætter gang i læserens litterære smagsløg.

 

En udfordrende roman i forårsklæder

Umiddelbart syner Lisa Hallidays roman meget yndig med et lyst omslag, som illustrerer en idyllisk park med to personer på en bænk, og titlen, Asymmetri, skrevet i en skinnende gul farve og med små gule pletter omkring, hvilket giver en fornemmelse af, at solen altid skinner. Når man desuden, som jeg, modtog romanen indpakket i fint, gult silkepapir, var det meget nærliggende at tage hul på romanen med samme forventning, som havde jeg stukket hånden ned i en æske fyldte chokolader. I æsken fandt jeg imidlertid en roman, som man stikker sig på, hvis man forventer en traditionel, flydende fortælling med en gennemgående hovedperson, som man identificerer sig med og fatter sympati for.

Asymmetri

 

Tre fortællinger i én roman

Alice og Ezra

Romanen består som sagt af tre fortællinger, hvor første del foregår på Manhattan i Irak-krigens sidste år; en begivenhed som ikke har den store betydning i denne fortælling men som alligevel knytter an til romanens anden del. I første del møder vi den unge forlagsredaktør, Alice, som indleder et forhold til den meget ældre forfatter, Ezra Blaser. Alice er ung, uerfaren og forholdsvist ubemidlet. Ezra er i livets afsluttende fase; erfaren og både socialt og økonomisk velstillet. Det er da også ham, som definerer deres forhold, hvor de mødes, hvornår de mødes, og senere forventer han, at Alice stiller op og når som helst bringer ham, hvad han måtte have lyst til. Som da han fx midt i en baseballkamp på tv får lyst til is:

Der stod stadig fire-fem i slutningen af niende, da han skruede ned for Viagra-reklamen og lystigt vendte sig om mod hende. ”Skat, i fryseren bagest i delikatesseforretningen nede op hjørnet har de Haagen-Dazs-ispinde. Vil du have en?” ”Nu?” ”Ja, hvorfor ikke? Men hør her: Jeg vil have en med vaniljeis med chokoladeovertræk og ingen nødder …. Af sted!”

Og allerede næste morgen ligger denne besked på hendes telefonsvarer:

”Jeg er ked af at bede dig om det her, men før du kommer i aften…ville du så have noget imod at tage hen på Zabar og løbe noget æblemos? Den med æblestykker i.”

Amar

Fortælling nummer to handler om Amar, en ung iraker, som er opvokset i USA og har et længere studieophold i England bag sig. På trods af sin multinationale baggrund og det, at han både har et irakisk og et amerikansk pas, bliver han tilbageholdt i Heathrow Lufthavn, hvor han på sin vej til broderen i Kurdistan, mellemlander. I Heathrow er han underlagt et nærmest kafkask system, hvor han er tvunget til blot tålmodigt at afvente nogle få personers dom – får han lov til blot kortvarigt at komme ind i England eller ej? Der bliver da heller ikke lagt skjul på, at det i bund og grund er en helt subjektiv og dermed tilfældig men afgørende vurdering:

Jeg beklager, gentog han. I dag opfylder de bare ikke betingelserne. Hvis De engang kan overbevise en anden pasbetjent om, at De opfylder betingelserne, vil deres sag blive undersøgt efter fortjeneste.

Ventetiden bruger han på at betragte livet i lufthavnen og på at reflektere over sin egen families og dermed Iraks historie. Selvom han ikke har boet i Irak i mange år, er han præget af landets historie, og Irak-krigen blev da også nøje fuldt med forfærdelse, da den nogle år tidligere satte sit præg på forholdet mellem Irak og Vesten.

Ezra Blazer

Den sidste del af romanen vender tilbage til forfatteren, Ezra Blaser, nu med ham som eneste hovedperson. Her er han gæst i et radioprogram, hvor han spiller den musik, som har haft betydning for ham gennem livet. Det fører desuden lytteren og dermed læseren gennem hans livshistorie og afslører de tanker, som har udviklet hans forfatterskab.

Lisa Halliday

 

Asymmetri

Romanens tredje del sætter ord på hele romanen, når Ezra om sit eget forfatterskab siger:

…et andet problem var, at jeg konstant prøvede at stuve karakterer sammen, så de kom ind i hinandens liv, fordi jeg plantede dem på gadehjørner eller i cafeer, så de kunne snakke sammen. Så de kunne forklare ting for hinanden på tværs af stor menneskelig forskellighed. Men det var alt sammen så søgt…for nogle gange må man bare lade sine karakterer klare sig selv, hvilket vil sige sameksistere. Hvis deres veje krydses, og de kan lære hinanden noget, fint. Hvis deres veje ikke krydses, okay, så er det også interessant.”

Og det er netop dette, som Halliday søger at efterleve, når hun sætter sine forskellige romanfigurer sammen og giver dem liv under samme roman-tag, trods det, at de aldrig alle mødes. Således viser hun, at verden ikke består af den ensartethed og linearitet, som mange romaner giver indtryk af, men derimod af en lang række forskelligheder, eller med andre ord asymmetrier. Asymmetri mellem den ældre og den yngre, mellem den erfarne og den uerfarne, mellem den bemidlede og den med beskedne ressourcer, mellem magt og magtesløshed, mellem Østen og Vesten. Det vil sige, mennesker og forhold som eksisterer samtidigt og parallelt, uden nogensinde at kunne forstå eller nå hinanden.

Og måske er Østen og Vesten i al evighed uforenelige størrelser – som en kurve og dens asymptote, hvis skæbne det rent geometrisk er aldrig at gennemskære hinanden.

Dette parallelle forløb bliver ikke mindst klart i og med at de alle lever med Irak-krigen som en aktuel global begivenhed, men hvor den for Amar har konsekvenser, er den blot baggrundsstøj for Alice.

Halliday versus den traditionelle roman

Sådan er verden reelt, og sådan er Hallidays roman, for selvom hun tydeligvis med sine utallige referencer til nogle af litteraturhistoriens store værker (fx Madame Bovary og Alice i eventyrland) og kendte forfattere (fx Camus og Henry Miller) læner sig opad den traditionelle romanform, så afviger hun også fra denne og skaber hermed endnu en asymmetri.

Og så er jeg tilbage ved min indledning og misforholdet – eller asymmetrien – mellem min forventning og det, som umiddelbart mødte mig, da jeg tog hul på romanen. Jeg blev overrasket over ikke at finde den ventede kendte romanform, men det var kun positivt, for hermed måtte jeg læse romanen med friske øjne, hvilket i længden kun gjorde læseoplevelsen desto større.

Min anbefaling

Ja, jeg vil bestemt anbefale Asymmetri. Det, som den ikke giver i indlevelse og identifikation med personerne, – for en sådan fik jeg aldrig rigtigt – leverer den til gengæld med de spørgsmål, som den afføder: ”Er det muligt at udligne alle uligheder mellem mennesker, eller er asymmetri en naturgiven størrelse, som vi er nødt til at forholde os til?”

”Kan romaner skrives anderledes og dermed sige mere om verdens egentlige sammenhænge end den lineære form, som vi bedst kender”?

Endelig er også sproget fængende med gode billeder, som fx når en koncentreret klaverspiller ”støvsuger lyden op” efter at have slået tangenterne an med fingrenes ”kirsebæragtige klaser”. Eller som da Amar stillet overfor et bureaukratisk system får ”den samme modløse følelse, som når man går med til at spille kryds-og-bolle, og den anden person får lov til at starte.”

Det kan godt være, at Asymmetri ikke er den æske fyldte chokolader, som jeg først ventede at stikke min læse-snude ned i, men i stedet et enkelt stort Kinderæg med tre forskellige fortællinger, som tilsammen udgør et samlet hele, kan også gøre det. Den første bid chokolade smager ofte af mere og ligeledes gør Lisa Hallidays debutroman.

Share This