Kender I de små fine perler af bøger, som sætter et helt særligt aftryk efterfølgende? Dem som er uden de helt store armbevægelser, og hvor spændingskurven egentlig er konstant flad, men alligevel rammer på en helt særlig måde? Sådan en bog er “Langsomt lukker jeg døren”.

Forfatter Linda Olsson har tidligere skrevet “Astid og Veronika”, samt flere andre romaner, men personligt er det mit første bekendtskab med hendes forfatterskab, og jeg var derfor meget i tvivl om, hvad der ventede mig.

Bogen er bygget op som et brev, skrevet af kvinden Helga til sin mand Peter. Langsomt, som bogens handling skrider frem, får læseren et indblik i, hvad hvad der er på spil for Helga, og hvad hendes hensigt med brevet er. Sideløbende med Helgas beretning nedskriver manden Joseph sine tanker, hvori han også fortæller om sit møde med Helga, og hans følelser for hende. To sårede sjæle der forsøger at finde en mening med livet.

Helga har besluttet sig for at forlade sit hus og tage på en rejse. Det liv hun kendte blev ødelagt, og trøsten har hun derfor fundet på Hamilton Beach, hvor hun de sidste 7 år har kigget ud over havet. I mødet med den yngre Wills får hun modet til at se smerten i øjnene og tage på en rejse tilbage til fortiden. For at komme videre med sit liv, skriver hun derfor et følelesladet, men nødvendigt brev.

Langsomt lukker Helga døren til det liv, som ikke længere er. Til den ulykkelige situation hun er havnet i. Hun bruger sin fortid til at finde en mening med nutiden, samt en grundt til at fortsætte livet på trods af voldsomme og uventede livsomstændigheder.

Dette er en bog om at finde sig finde sig selv og acceptere, samt leve med de reaktioner, der følger når det værst tænkelige rammer. Som beskrevet er dette en bog, som bliver siddende i bevidstheden. Den er helt særlig, følsom og fin i sin helhed, og selvom tempoet ikke er højt, så kan man ikke lade vær’ med at fortsætte rejsen sammen med Helga.

Er du til rørende, smukke og følsomme romaner, som går lige i hjertet, så vil jeg helt sikkert anbefale bogen. Jeg er simpelthen så glad for at have læst den, selvom den adskiller sig en del fra mange af de romaner, jeg normalt læser.

/6 stjerner.