Af Rikkemaiah Fischer

Forfatter: Liane Moriarty, Titel: Et fængslende møde, Originaltitel (engelsk): Nine Perfect Strangers, Forlag: Hr. Ferdinand, 477 sider, Udgivet på dansk i 2019, Anmeldereksemplar fra forlaget

Hvis du kunne lide den prisvindende serie “Big Little Lies” på HBO, så kan du godt glæde dig til denne roman af samme forfatter.
I “Et fængslende møde” tager forfatteren Frances Welty til wellness-centeret Tranquillum House – nærmest som en slags flugt og efter anbefaling af en veninde. Frances er ramt af overgangsalder – med dertilhørende hedeture – hun er lige blevet svigtet og snydt af en mand, og hendes karriere er for nedadgående.
Så nu har hun tilmeldt sig et healende tidages-ophold og håber, at hun kan få vendt den dårlige spiral i sit liv. Hun havde godtnok undret sig over, at centeret havde fået så blandede anmeldelser på nettet – lige fra deciderede advarsler til de meget positive “det-har-reddet-mit-liv”. Men hun bliver overbevist af den lækre hjemmeside og sin egen fortvivlelse. Så Frances ankommer til Tranquillum House med et åbent og lettere desperat sind.

Frances møder snart de otte andre, der deltager i opholdet, samt den karismatiske leder på stedet, Masha, og personalet. Personerne og deres livshistorier bliver hver og en langsomt udfoldet og fortalt på en fængende måde. Synsvinklen skifter mellem de forskellige personer, mens Frances vedbliver at være hovedpersonen. Men som læser føler man alligevel, at man lærer dem alle at kende, med hver deres udfordringer og personligheder.

Opholdet på de ti dage følger en bestemt kurs og lover deltagerne, at det vil ændre deres liv til det bedre. De skal blandt andet spise sundt, undvære alkohol, sukker, mobiltelefon og så videre, og de skal meditere og modtage massage. Det lyder jo slet ikke dårligt. Men snart begynder Masha at vise sit sande jeg.

Men inden da forsøger Frances at falde ind i opholdets stramme tidsplan med massage, smoothies og yogatimer. Hvilket slet ikke falder hende let, da hun indtil nu var en lettere overvægtig, mildt alkoholiseret Ernest Hemingway-wannabe og næsten afdanket romance-forfatter.

Folk ville tænke på hende som den irriterende snøftende kvinde bagest i salen, og når hun uundgåeligt faldt i søvn, ville hun vågne med et spjæt efter at have udstødt en mellemting mellem et fnys og en snorken.
Hvorfor var hun ikke taget på et krydstogt?

Sproget og fortællingen er nok i den lettere genre. Men da jeg accepterede stilen, var det skønt bare at lade sig underholde – og der er ret meget (sort) humor også – blandet med den spænding i plottet, der efterhånden bygger sig op.

Historien er overraskende, og personerne viser sig at have mere dybde end først antaget. Ja ok, nogle ting i historiens forløb var måske lidt forudsigelige, men der var også originalitet, troværdige dialoger og knivskarpe – og sjove – iagttagelser af vor tids helse- og lykkejagt gennem sund mad og yoga.

Vi hører også om Yao, der arbejder tæt sammen med Masha på Tranquillum House. Han havde engang arbejdet som ambulanceredder, hvor han havde reddet Mashas liv. Mange år senere får de kontakt igen:

Han kunne ikke kende Masha, da han kom til huset, en hvidklædt gudinde kom ud på verandaen – en gudinde, som omfavnede ham og sagde ind i hans øre: “Jeg vil helbrede dig.”
Hver gang han kom ud fra Tranquillum House for at byde nye gæster velkommen, ønskede han at give dem den samme oplevelse: som at se land efter at have været faret vild på havet.

Jeg kan varmt anbefale denne roman – den er sjov, alvorlig, rørende, fængende. Et af temaerne ved den er ansvar; hvordan vi tager ansvar for vores liv … eller om vi lægger vores liv og skæbne i andres hænder. Hvilke konsekvenser kan det have at gøre det? Jeg synes også den handler om, hvordan livet former os. At vi kan blive ført på vildveje og miste os selv, når livet og andre mennesker skuffer os. Og hvordan kommer vi så op igen? Måske skal vi ikke op – måske skal vi bare fortsætte med at gå ligeud, og så vil vi forandre os. Læs selv romanen og se, hvad deltagerne på Tranquillum House vælger at gøre.

Liane Moriarty evner at skrive om moderne vestlige menneskers problemer og finurligheder med en rammende præcision og detaljerigdom – det er superinteressant. Og jeg har fået lyst til at læse flere bøger af hende.

Jeg kan også anbefale denne artikel i The Guardian om Liane Moriarty og Nine Perfect Strangers.

Share This