Af Lisbeth Thernøe Gilbert
Forfatter: Katrine Marie Guldager, Titel: Bjørnen, Forlag: Gyldendal, 173 sider, Udgivet 2018
”Alle er en ø, tænker jeg, da jeg senere sætter mig på terrassen med kold kaffe. Alle er en ø. Et sted midtimellem må man så prøve at holde den gående. Er det det, jeg skal? Holde den gående? Jeg havde egentligt forestillet mig noget mere.”
Det er den danske, midaldrende kvinde, Vibse, som gør sig disse overvejelser, da hun lige er ankommet til familiens hytte i den svenske skov. Her er hun taget op, fordi hun ikke kan finde genklang i sin vante hverdag. Hun føler sig ensom og bitter på livet og det på trods af, at hun har mand, datter og veninder omkring sig.
Hendes mand, Lars, er ellers en god mand, som holder rigtigt meget af meget af hende og som med sin optimisme har hjulpet hende gennem en kræftsygdom. Hans tilgang til livet er meget ligetil: Hygge, god mad, middage med vennerne og en rolig hverdag sammen med Vibse er for ham nok til, at han er glad og tilfreds. Denne lette væren har altid irriteret Vibse grænseløst. For hende er det et tamt liv, et dødt liv uden mening. Hun forventer mere af livet og har svært ved at stille sig tilfreds med det bestående:
”Og han smilede og sagde, at jeg bare skulle prøve at være glad. Prøve. Være. Glad. Tre ting, der falder mig virkeligt svært. Tre ord, der rejser sig i horisonten som regulære bjergmassiver. Kan jeg komme over på den anden side? Kan jeg nogensinde? Jeg bilder mig ind, at jeg er født med denne svaghed i sindet, denne dvælen ved det forkerte, det fejlslagne og det sorgfulde. Jeg er som et barn, der ikke kan lade være med at pille i såret.”
Datteren, Laura, har kunnet fylde en del af det tomrum, som hun oplever. Her har hun fundet den fylde, som hun ellers har manglet i samværet med sin mand. Men nu er datteren ved at flytte hjemmefra, og hvad er der så tilbage?
”Hvorfor klamrer man sig også til livet, når livet er ved at gøre sig færdig med en? Ja, jeg er ikke død endnu. Men jeg er over halvvejs. Lad mig dog indse det. I mange år gik det op, op, op, nu går det ned. Enden. Det mærker jeg tydeligt.”
Jo, også jobbet som gymnasielærer har været et sted, hvor hun har kunnet lægge noget energi. Ja, måske for meget energi, for hun er netop blevet fyret og det fordi hun er blevet rektor for besværlig med sine protester og engagement.
Uden sin datter hjemme, uden job og en mand som ikke forstår hende, ja, så hellere også være helt alene i håb om at finde ind til en eller anden essens og mening med livet. Hun er altså taget ud i skoven for at finde overskud i ensomheden og naturen.
”Gør mig levende igen, siger jeg højt og kigger ud på skoven. – Gør mig levende.”
Der er bare det ved det, at nissen som bekendt har det med at flytte med, og denne nisse har endda taget flyttelæsset med også, for heller ikke i ødemarken slipper Vibse for at forholde sig til sig selv.
Naturen viser sig ellers fra sin hjælpsomme side, da en snestorm melder sig. Dens rasen afbryder strømmen, og da også mobilen løber tør for strøm er Vibse for alvor overladt til dig selv. Hun kaster sig ud i mange små praktiske gøremål som at hugge brænde, skovle sne og reparere snesko. De holder hende beskæftiget for en tid, men hun bliver snart rastløs og begiver sig derfor afsted for at gå hen til naboen, eneboeren Johan. Det er imidlertid ikke så ligetil at finde vej og overleve i de svenske skove, så da Vibse farer vild, og både sult, kulde og en bjørn kommer faretruende bliver det et spørgsmål om liv og død. Kampen for overlevelse bringer den alvor på banen, som hun ellers synes at mangle.
Her får hun livets rusken at mærke, og man skulle så tro, at hun ville trives og blomstre derved, men gør hun det?
Ja, det vil jeg ikke afsløre her men overlade til den læsning, som jeg varmt vil anbefale. ”Bjørnen” er en lille bog, som med et format, der er mindre end andre romaner, og kun 170 sider let kan læses på en weekend. Men netop fordi den er så kort, er den for mig kommet til at stå som en koncentreret og givende læseoplevelse. ”Bjørnen” er en af de romaner, som jeg vil huske, og som sådan vil jeg gerne anbefale den til alle, som har lyst til at hænge endnu en perle på kæden af gode læseoplevelser.