Af Rikke Fischer
Forfatter: Jessie Burton, Titel: Min Muse, Originaltitel (engelsk): The Muse, Forlag: Hr. Ferdinand, 414 sider, Udgivet 2018. Anmeldereksemplar
Romanen Min Muse er bygget op om en ramme med to tidsspor – 1936 og 1967 – som efterhånden viser sig at hænge mere og mere sammen. Omdrejningspunktet er et kunstmaleri, der dukker op i offentligheden i 1967 og gør galleristen Mr. Reed meget begejstret, da maleriet er af den berømte spanske kunstmaler Isaac Robles, der omkom i Den Spanske Borgerkrig.
1967: Hovedpersonen Odelle er en ung medarbejder ved Mr. Reeds galleri Skelton i London, og hun forelsker sig i den unge mand Lawrie, der har arvet billedet efter sin mor, og som indvilliger i at billedet bliver brugt i en stor særudstilling om Isaac Robles.
1936: Sideløbende med Odelles historie hører vi om Olive, der med sine forældre, kunsthandler Harold Schloss og Sarah Schloss er rejst fra England for at bosætte sig i en stor faldefærdig finca i en landsby i Sydspanien. Olive maler billeder i smug på sit loftsværelse og undlader også at fortælle sine forældre, at hun er blevet optaget på Slade School of Fine Art, da hun frygter sin fars misbilligelse. Han mener nemlig ikke, at kvinder kan være kunstnere.
De to søskende, Teresa og Isaac, dukker op og tilbyder deres hjælp til den engelske familie, og de bliver begge efterhånden en del af familien og huset. På mange indviklede måder.
Den store historie og samfundet, som fortællingerne foregår i
Det historiske bagtæppe har en betydning for enkeltpersonerne og hvordan deres liv forløber sig. Fx Den Spanske Borgerkrig og de mange uroligheder, der pludselig opstår i Spanien på den tid (1936). Isaac er en af oprørerne. Jeg synes dog ikke altid, jeg forstod bevæggrundene for den sabotage, han udfører med mellemrum. Der er nogle sammenhænge og årsager omkring disse lokale konflikter, der ligger lidt hen i det uvisse for læseren.
I resten af Europa – især i Tyskland med Hitler som landets leder – ulmer optakten til 2. verdenskrig. Harold Schloss har øje for, at Hitler ikke bryder sig meget om kunst og kultur, og derfor frygter Schloss for sin forretning, sine kunder og de kunstværker, som han handler med.
I 1967 i London er samfundet mandsdomineret og kvinder forventes at være husmødre eller tage 2.position på arbejdsmarkedet. Odelle er oprindeligt fra Trinidad og kom til London fem år forinden, så der opstår desuden indimellem små bihistorier om race og det at “være farvet” i London i 60’erne.
Min vurdering af romanen
Umiddelbart synes jeg godt om romanens struktur, de to tidsspor og det historiske bagtæppe.
Men jeg gik kløjs i romanen, fordi jeg ikke synes, den var velfortalt. Jeg synes, replikkerne og dialogerne ofte lød kunstige og indimellem banale. Jeg synes heller ikke altid, at ordene og sætningerne virkede tidssvarende. For eksempel er det vigtigt at fortællerstemmen også holder sig til det sprog, som passer til den tid, fortællingen foregår i.
Mange af personerne blev ensporet for mig – de blev typer, jeg ikke kunne mærke eller se klart. Jeg fik også som læser overfortalt for mange ting – jeg fik ikke altid lov til at danne mig mine egne billeder og meninger. Indimellem blev der brugt for mange billedsprog (selvom jeg elsker billedsprog), og de blev for svulstige.
Så jeg blev desværre ikke fanget ind og grebet af fortællingen. Rigtig ærgerligt, for jeg synes at både plot, persongalleriet og dramaets opbygning er godt fundet på. Og der er mange gode detaljer og små hændelsesforløb som fungerer. Men det dur bare ikke for mig, når jeg alt for ofte bliver bremset, fordi der er noget sprogligt, der ikke hænger sammen eller virker utroværdigt. Eller når den psykologiske logik bliver brudt for meget. Når man som læser ikke rigtig synes, at man forstår en karakters bevæggrunde eller man simpelthen ikke tror på en karakters handlinger eller replikker.
Alle læseoplevelser er jo forskellige, og det er forskelligt, hvad vi hver især kan lide. Jeg kan se på nettet, at romanen også har fået positive anmeldelser, og det synes jeg er godt, for den vil helt sikkert tiltale nogle. Den HAR mange gode facetter med en dramatisk fortælling og velfungerende spændingsopbygning. Og der er bestemt også nogle gode sproglige elementer her og der – for mig var der bare for meget i teksten, som ikke lige faldt i min smag under læsningen, og det kom til at fylde for meget i helhedsindtrykket.