Af Nikoline Skole Fischer Mikkelsen
Forfatter: Jennifer Bell, Titel: De Ualmindelige – Det Rygende Timeglas, Originaltitel (engelsk): The Uncommoners – The Smoking Hourglass, Forlag: Høst & Søn, 367 sider, Udgivet på dansk i 2018.
Så er de tilbage, de to søskende Ivy og Seb, i den fantastiske fortælling om De Ualmindelige, der bor i byen Lundinor, som ligger under Londons gader.
Ualmindelige genstande er ikke, som de ser ud. Med ualmindelige knapper kan man helbrede, og gæt hvad man kan med en støvsuger? Flyve!
Bogen handler om Ivy, Seb og deres ven Valian, som må stoppe Selena Grimes i hendes ondsindede planer. Bogen er anden del i serien om De Ualmindelige.
Alle ualmindelige kommer til Lundinor for at handle. Men det kan man først, når man har “taget handsken”. Hver gang man handler, giver man håndtryk for at vise, at handlen er afgjort. Hvis man lusker med en handel, bliver man straffet af sin handske.
I Lundinor er der tre “kvartere”. West End, East End og Dead End.
Vognen var dekoreret med reklamer for alle mulige ting man kunne lave i Lundinor. Der var guidede ture for de levende – Vandring langs muren i Lundinors store undermarked – og for de døde – Vandring gennem muren i Lundinors store undermarked.
I Lundinor er der både levende og døde mennesker. Døde mennesker bliver til spøgelser. Medmindre man Afgår. Så er man væk for evigt.
Der er mange forskellige slags spøgelser. En af den er en ghoul. Ghouler rører ikke jorden med deres fødder, men man kan sagtens snakke med dem, som om de var normale mennesker. De fleste spøgelser lever i Dead End.
Selvom alt det her måske lyder meget fedt, så er der altså også nogle mennesker i Lundinor, som ikke helt er til at stole på.
Selena Grimes, kvartermester i Dead End, er en af dem. Mens hun svæver rundt (hun er ghoul) og får masser af tillid og opmærksomhed af de handlende og undergarden (en slags ualmindeligt politi), planlægger hun i virkeligheden en ondsindet plan med sin makker, den berygtede Jack-in-the-Green. Han ligner en stor græshoppe, men han er et spøgelse, en gobble. Og gobbler er formskiftere, så han kan forvandle sig til alt nærmest. Et træ. En stol. Hvad som helst!
Selena er medlem af Hexagon. Det består af i alt seks medlemmer: Wolfsbane, Nightshade, Hemlock, Blackclaw, Ragwort og Monkshood. Blackclaw og Ragwort var Seb og Ivys oldefar og grandonkel. Selena er medlem under navnet Wolfsbane. Men kun Ivy, Seb og Valian kender hendes rigtige identitet.
I Lundinor bliver alt vurderet med grader. Hvis man ser noget, der er sat til salg for to grader, er det nok i dårlig kvalitet.
Det højeste er ti grader. Men det er der kun fem ting, der er sat til. Og det er Det Store Ualmindelige Gode. Det består af fem ualmindelige ting, som er nogle af de mest kraftfulde ualmindelige genstande, der overhovedet findes.
Ivy, Seb og Valian er ejere af en dem. Stjernesækken. Med den kan man rejse, hvorhen man vil, man skal bare hviske stedet eller navnet på den person, man gerne vil hen til, ned i sækken. Rimelig sejt.
En af mine yndlingskarakterer er kære lille Scratch.
Ivy åbnede sin skuldertaske og tog en cykelklokke af rustfri stål op. Der var en dyb skramme i overdelen af den, som om den var blevet skadet ved et grimt cykelstyrt. Hun smilede da hun trykkede på den lille pind på siden af klokken.
“Godmorgneste til Ivy!” udbrød den med klirrende stemme. Den lød skinger og forpustet, som et oprømt barn.
“Scratch!”(…)
Ivy klappede medfølende Scratch. Ligesom alle andre ualmindelige klokker kunne han tale, men skaden på hans overdel fik ham til at tale underlig bagvendt – ‘omvendtelse problem’ kaldte han det.
Jeg synes, at han er så sød og opmuntrende. Og hans ‘omvendtelse problem’ gør, at det er lidt svært at forstå ham. Men jeg forstår ham altid. Lille Scratch kan man altid snakke med.
Jeg synes, at bogen er virkelig god og spændende. Jeg var selv helt opslugt af den. Den er god til piger og drenge i aldersgruppen 10-14 år. Den er dejlig tilpas spændende, men heller ikke for spændende, så det bliver en krimi. Men nogle gange sad jeg faktisk og diskuterede med mig selv om, hvad der ville ske, eller hvem der nu havde gjort det. Det er også rart, at selvom det er en fantasy-bog, så er den ikke overfyldt med magi, troldmænd og prinsesser der skal reddes fra den onde drage. Den er meget anderledes, og Jennifer Bell har fundet på et helt nyt univers, og det er sejt. Bagerst i bogen er der et kapitel, der hedder “Seks spørgsmål til Jennifer Bell”, hvor hun svarer på, hvordan hun fik på ideerne til serien og fik skrevet bøgerne.
Jeg anbefaler klart Det Rygende Timeglas og giver den fire briller. Den kunne have fået fem briller, men der var nogle gange, hvor der blev beskrevet et sted i bogen. Så dannede jeg for mit indre et billede af stedet, og lige pludselig så sagde teksten noget andet om det sted, som jeg slet ikke kunne få til at give mening i forhold til det billede, jeg først havde dannet. Det var ret forvirrende.
Men ud over det så er bogen bare vidunderlig, og jeg glæder mig til, der kommer flere i serien.
Det Rygende Timeglas er anden del i serien om De Ualmindelige. Jeg har selvfølgelig også læst første del, Den Bøjede Mønt, og jeg anbefaler at man læser den før anden del, ellers forstår man det ikke.
Nikoline (født 2006) har skrevet boganmeldelser til Litteraturhjørnet fra 2018-19.