Af Rikkemaiah Fischer

Forfatter: Imbolo Mbue, Titel: Drømmemestrene, Originaltitel (engelsk): Behold the Dreamers, Forlag: Hr. Ferdinand, 450 sider, Udgivet på dansk 2017. 

Immigranter i New York

Jende Jonga er en ung mand fra byen Limbe i Cameroun, Afrika, og han har sparet sammen i mange år for at kunne rejse til USA og prøve at skabe sig en god tilværelse med et ordentligt job. Det er nemlig rigtig svært i hans hjemby, hvor arbejdsløshedsprocenten er tårnhøj. Nu bor han i en lillebitte lejlighed i Harlem, New York, og har været så utrolig heldig, at hans fætter, der allerede er etableret i den enorme metropol, har de rette kontakter og skaber en åbning til et godt job som privatchauffør for en forretningsmand.
Jende får jobbet, som er meget velbetalt i forhold til, hvad han er vant til, da han arbejdede som taxachauffør. I starten blev Jendes kæreste, Neni, og deres lille søn, Liomi, tilbage i Limbe i to år, før de endelig også kunne tage til New York og blive genforenet med Jende. I New York gifter Jende og Neni sig og begynder at lægge store planer for fremtiden.

Men rejsen til det gode liv er lang, og trængslerne står i kø. Midt i det hele falder en finanskrakbombe, og alting ser pludselig helt anderledes ud.

Da romanen tager sin begyndelse i 2008, har Neni og Liomi været i New York i halvandet år, mens Jende har været der i yderligere to år. Jende og Neni har sat en langtrukken ansøgning om asyl i gang, da de ønsker at få et green card, så de kan blive lovligt i landet og skabe deres fremtid. Det er enormt stressende for dem at leve under denne usikkerhed – når som helst kan deres korthus brase sammen, så de må tage tilbage til Cameroun, hvilket de føler ville være forfærdelig skamfuldt.  Så fortællingen emmer meget af overlevelsesangst og rodløshed og den frygt, der er i at være illegal immigrant. Hvor langt vil man gå for at klare sig i en så presset situation?

Neni elsker New York og alt ved denne vestlige storby: Gucci-kopitasker, shopping og de storslåede bygninger og forskellige mennesker. Hun elsker den frihed, som byen giver hende. Og ikke mindst: hendes mulighed for som kvinde at uddanne sig og få et godt arbejde. Men det vigtigste for hende er, at der her er mange flere positive muligheder for hendes søns fremtid og voksenliv, end der er i Cameroun.

For første gang i alt for lang tid vågnede hun ikke op om morgenen uden andre planer end at lave mad til sine forældre og søskende, tage sig af Liomi, gøre huset rent, købe ind på markedet, møde sine venner og høre dem sable deres svigermødre ned, tage hjem igen og gå i seng og se frem til mere af det samme den næste dag, fordi hendes liv hverken gik frem eller tilbage.

 

Jende trives nogenlunde i sit job som privatchauffør for Clark Edwards på trods af dets lave status – Jende tiltaler ham sir – det er bedre end at være almindelig taxachauffør på mange måder, og Mr. Edwards er en okay chef, der indimellem spørger Jende ind til hans hjemland og liv.

Ved siden af sine studier får Neni indimellem en tjans som serveringsdame til familien Edwards’ fine selskaber, og Mrs. Edwards – Cindy – er både venlig og usnobbet, hvilket kommer bag på Neni, som er vant til at rige mennesker ser ned på fattige.

Hvor er hjemme?

Neni og Jende omgåes i fritiden andre, som ligner dem: folk fra Cameroun, der nu lever og arbejder i USA, og de har alle forskellige versioner af deres liv. Nogle føler sig fanget i en evig trædemølle af at arbejde rigtig meget for overhovedet at kunne bo og leve i New York, andre har været så heldige at få en uddannelse, så de kunne få et lidt bedre og ikke nær så udmattende job som fx advokat og derfor er de lykkelige for de mange muligheder, de har her.
Andre igen savner deres hjemland og familie rigtig meget, men kan ikke tage hjem fordi deres mand ikke vil rejse. De fleste af dem føler sig som en minoritet og fremmed fugle, men de prøver alle bare at få det bedste ud af det.

For Neni viser kulturforskellene sig især i forskellige menneskelige situationer. Der er virkelig meget, hun undrer sig over. Fx at Mrs. Edwards virker meget optaget af at opretholde en social status, hvor man får anerkendelse og accept fra andre i kraft af, hvilke selskabsinvitationer man får. Denne indstilling virker meget fremmed på Neni:

… men hun ringede ikke til Jende for at drøfte det, for hun vidste, at han ville sige det, som han altid sagde, hver gang hun sagde, at hun ikke kunne forstå, hvorfor folk gik op i dumme ting såsom andres anerkendelse: Forskellige ting er vigtige for forskellige personer.

 

Romanen er meget velskrevet, den har både alvor men også stor kærlighed og humor, og den sætter mange tanker igang omkring værdier og livsindstilling. Den binder tråde mellem den vestlige og den afrikanske verden – den viser, hvor vi er forskellige, og hvor vi er ens. Den fortæller en vigtig historie om vores verden i dag: Nemlig hvordan det ser ud, når nogle mennesker har meget, mens andre har meget lidt. Men også at man aldrig kan vide sig sikker på, hvor man står – man kan pludselig miste alt, man havde, mens andre, der intet har, pludselig får alt forærende.

Fortællingen har en meget overraskende slutning – hvilket jeg virkelig godt kan lide.

Romanen er tæt på forfatterens eget liv – Imbolo Mbue er selv født og opvokset i Cameroun, men flyttede til New York som ung for at studere og bor her i dag med sin familie.

Se interview med Mbue her:

Imbolo Mbue Interview: Everybody Has a Story from Louisiana Channel on Vimeo.

Share This