Af Rikkemaiah Fischer

Forfatter: Colson Whitehead, Titel: Drengene fra Nickel, Originaltitel (engelsk): The Nickel Boys, Forlag: Politikens Forlag, 270 sider, Udgivet januar 2020, Anmeldereksemplar

Drengene fra Nickel er historien om drengen Elwood Curtis, der vokser op i 1960’ernes USA – nærmere bestemt sydstaterne, som dengang var stærkt præget af loven om raceadskillelse. Det betød, at der fx var busser og offentlige toiletter for hhv. sorte og hvide amerikanere, og den sorte del af befolkningen (efterkommere af slaver) ikke måtte blande sig med den hvide del af befolkningen.
Disse love var dog stærkt under pres fra Borgerrettighedsbevægelsen, der startede i 1950’erne med Martin Luther King i spidsen.

Håb om forandringer

Der er dermed et spirende håb i samfundet om forandringer til det bedre for de sorte amerikanere – således også hos drengen Elwood Curtis, som sætter sin lid til Martin Luther King og hans taler om protestaktioner og fredelige boykotter.
Elwood bor hos sin mormor Harriet i den søvnige by Tallahassee, fordi hans forældre er rejst væk og ikke har ladet høre fra sig.
Da han er tretten år, bliver han ansat som medhjælper i en tobaksforretning ejet af italieneren Mr. Marconi. Når han ikke arbejder, går Elwood i skole, og han er på mange måder en dreng med ambitioner, evner og drømme til at få en bedre fremtid end mange andre farvede før ham.

Som med den forrige roman Den Underjordiske Jernbane  er Colson Whitehead eminent til at skabe atmosfære i sin tekst, som emmer af netop den tid, den foregår i. Her i Drengene fra Nickel er man som læser dermed hensat til en 1960’er-stemning – både hvad angår kulturelle tendenser i tiden, måden man talte til og omgikkedes hinanden, tøj og mad og helt små detaljer, hvor Colson viser, at han har researchet grundigt om den tid, han har valgt at lade fortællingen udfolde sig i.

Folk fra hans gade handlede i tobaksforretningen hver dag, så hans verdener greb ind i hinanden. En eftermiddag ringlede klokken over døren, og mrs. Thomas trådte ind i forretningen.
“Goddag, mrs. Thomas,” sagde Elwood. “Vi har kolde appelsinvand i dag.”
“Uh, det lyder godt, El,” sagde hun. Som kender af den nyeste mode var mrs. Thomas denne eftermiddag klædt i en hjemmesyet, gul kjole med sorte polkaprikker, som hun havde kopieret efter et af bladenes portrætartikler af Audrey Hepburn.

På afveje

Bedst som man tænker, at dette er en feel-good historie om en farvet dreng i sydstaterne, der i forlængelse af Borgerrettighedskampen får et bedre liv og bliver den første afro-amerikanske advokat eller lignende, så drejer historien af – ned ad en noget mere dyster vej.

Illustration fra bogens omslag

 

Elwood har af sin lærer på Lincoln High fået tilbud om at deltage i nogle gratis kurser på et college syd for byen – det farvede college Melvin Griggs, og han er mere end lykkelig for denne mulighed. Men på vej derhen vælger han at blaffe for at spare penge til busbilletten og kommer op at køre med en mand, der viser sig at være biltyv.
Dermed bliver Elwood anholdt  og dømt som biltyv – uden forsvar og rettergang, selvom han er ganske uskyldig.
Han bliver dømt til anbringelse på drengeskolen Nickel Academy, hvor kriminelle drenge op til 18 år skal afsone deres dom. Elwood får tildelt en seng på sovesalen, og her begynder hans nye meget anderledes liv.

Hans dag var begyndt i hans gamle liv, og den var sluttet her. Pudebetrækket lugtede af eddike, og udenfor i natten sang chikaderne og fårekyllingerne i bølgebevægelser, først ganske stille, så himmelhøjt, hele tiden frem og tilbage på den måde.

Elwood bliver først lettet over, at skolen udefra ikke ligner et fængsel. Men han bliver klogere. Der er hårde afstraffelsesmetoder, som minder om de værste historier fra slavekolonier. Nogle af eleverne overlever ikke dette, men skolens ledelse og ansatte formår at skjule disse dødsfald ved at påstå, at den forsvundne elev er stukket af.
Samtidig er der ikke specielt meget opsyn eller tjek af forholdene på stedet, så de anbragte drenge kan bare forsøge at undgå at bryde de uskrevne regler, som de ansatte former, som det passer dem.

Samtidig kommer der i romanen henne i 3. del nogle kapitler, som foregår i New York i 1990’erne med Elwood som hovedperson. Han har banket sit eget flyttefirma op og har en kæreste. Så der er disse tidshop, hvor man får en oplevelse af, at han slap ud derfra, nok med ar på krop og sjæl, men i live.
Der sker dog en overraskende drejning til allersidst, som ikke skal afsløres her.

En vigtig bog

Drengene fra Nickel er velfortalt og velskrevet, men jeg blev ikke grebet af den i lige så høj grad, som da jeg læste Den Underjordiske Jernbane. Det føltes som om, der i Drengene fra Nickel indimellem var en distance i fortællestilen lagt ind. Der blev fortalt om noget, der allerede var sket, på en måde så jeg ikke rigtig følte, at jeg var med på sidelinjen, mens det skete men mere på afstand af det.
Der er mange detaljer og mange fortællinger, hvor jeg nogle gange kunne savne, at nogle afsnit havde mere langsomhed og fordybelse. Fortælletempoet føltes lidt for højt for mig, og det gjorde også at jeg ikke altid kunne se og mærke karaktererne. Det er lige før, at det er mormoderen Harriet, der står tydeligst frem for mig, selvom hun er en biperson.

Når det er sagt, er jeg alligevel glad for at have læst Drengene fra Nickel. For det ER en både vigtig og god bog – ikke bare for amerikanere men for os alle. Bogens handling er slet ikke urealistisk eller ren fiktion. Nickel Academy er inspireret af en virkelig skole, Dozier School for Boys, og gør dermed romanen til en historisk roman. Det gør bestemt ikke historien mindre skræmmende.

TIP: Læs prologen i starten af romanen igen, når du har læst sidste side. Det samler de sidste tråde.

Share This