Af Rikke Fischer
Forfatter: Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Titel: En flod skal være i bevægelse – erindringer og samtaler om angst og depression, Forlag: Gyldendal, 301 sider, Udgivet 2018, Anmeldereksemplar fra forlaget
Mange kender nok Anne Lise Marstrand-Jørgensen som forfatteren til blandt andre romanerne HILDEGARD, Hvad man ikke ved og Sorgens grundstof.
Med baggrund i sin egen livslange erfaring med at lide af angst og depression har hun skrevet denne bog, som er en blanding af egne refleksive erindringer og samtaler med 12 meget forskellige eksperter, der alle arbejder med psykisk sårbarhed på forskellig vis.
Det er der kommet en meget interessant og tankevækkende bog ud af. En bog der i den grad nuancerer den herskende opfattelse af psykisk sårbarhed, psykisk sygdom og behandlingen af disse. Der er både eksperter, der er imod medicin, og eksperter, der er for medicin. Der er medtaget statistik og evidensbaseret forskning til at underbygge holdningerne. Men først og fremmest er det godt at mærke den medfølelse og visdom, som alle 12 eksperter i en eller anden grad giver udtryk for i forhold til de mennesker, der har det svært.
Overlæge Janus Christian Jakobsen mener, at medicin ikke hjælper men tværtimod gør det værre for patienten. Han arbejder på en forskningsafdeling, hvor de undersøger, om en behandling i sidste ende virker eller ej. De er patientens advokat fremfor medicinalfirmaernes. Han mener, at man spiller hasard med folks helbred, fordi fx SSRI-præparater (antidepressiv medicin) så ukritisk bliver udskrevet, bare man viser det mindste tegn på depression. Problemet er, at medicinen har en enorm stor indvirkning på hjernen – også på måder man slet ikke aner omfanget af endnu.
“Fra et samfundsmæssigt perspektiv mener jeg, at man burde tage de penge, man bruger på at udskrive antidepressiva, og bruge dem til menneskeliggørelse af depressionsbehandlingen i stedet. Én, man kan ringe til, medmenneskelig støtte, den slags. Hvis du har talt med en deprimeret patient, ved du godt, at der hos mange er et stort behov for medmenneskelig støtte. Det mener jeg, man skulle give alle med depressioner mulighed for at få.”
Janus Christian Jakobsen
Eksperterne i bogen spænder vidt fagligt. Der er fx en psykolog med speciale i traumer, en børnepsykolog, en professor i kognitiv neuropsykiatri, en psykolog, en psykoanalytiker, en speciallæge i psykiatri, en metakognitiv psykolog, en hospitalspræst, en hospitalsimam og lederen for Dansk Center for Mindfulness. Forfatteren skriver selv i sit forord, at hun har valgt eksperterne ud fra, at de arbejder med en anerkendt og evidensbaseret metode – undtaget sjælesørgerne (præst og imam), som ikke udfører behandling som sådan.
“Jeg har valgt at lade min egen nysgerrighed motivere valget af interviewpersonerne og min egen historie blive en konstant påmindelse til mig selv om, hvorfor det er vigtigt at holde denne samtale i gang.”
Anne Lise Marstrand-Jørgensen
Bogen stiller spørgsmål og åbner døre ind til et svært emne. Et emne, der ofte er blevet ensidigt behandlet fra samfundets side. Men interviewpersonerne i denne bog brænder for at kunne gøre en forskel, og de insisterer på at menneskeligheden får sin plads ved siden af forskningen og lægevidenskaben. Mennesker med en psykisk lidelse er ikke bare maskiner, der skal fixes, og depression (og angst) er ikke bare én defineret sygdom. Det er meget mere komplekst og nuanceret end det.
“Ensomheden, ikke at blive hørt, ikke at blive forstået er smertefuldt. Det grundlægges så tidligt. Og når nogen går til i deres lidelse er det dybest set kulturbåret. Vi har en kultur, som overhovedet ingen trøst giver. Der skal også trøst til! Lige så snart noget løsner sig, kommer tårerne, og det er selvfølgelig godt, men der skal jo også en eller anden form for trøst til. Der skal være nogen, der reagerer. Ellers sørger du dig bare ad helvede til, som min mor gjorde, så forsvinder du bare i din ulykke.”
Vibeke Cristofoli, psykoanalytiker
Anne Lise Marstrand-Jørgensen har her skrevet en anderledes bog, som alle der arbejder med psykisk syge mennesker gerne må læse. Bogen forholder sig både til virkeligheden og realiteterne, men afdækker også det håb, der kan opstå gennem en forståelse for psykisk lidelse og dens natur. Så vi kan se, hvordan og hvor vi måske kan forebygge og hjælpe.
Bogen er dog ikke på nogen måde en selvhjælpsbog med alle mulige svar og løsninger. Den har derimod en befriende og undersøgende tilgang over for lidelser som angst og depressioner, lidelser, der “ude i samfundet” stadig er tildækket af tabuets slør. Med denne bog kan vi alle – enkeltpersoner som samfund – forhåbentlig blive klogere, så vi bedre kan forstå og gå det i møde – og holde gang i en meget vigtig samtale.